Logo

Kalanchoë - Kalanchoe

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kalanchoë - Kalanchoe

Kalanchoe omfatter en lang række spændende stueplanter, som alle er sukkulenter, dvs. tykbladede saftplan­ter. De dyrkes især p.gr. af de smukke blade, men enkelte har også smukke blomster. De fleste arter er tropiske eller stammer fra Sydafrika og Mada­gascar. Deres vækstperiode er oftest vintertiden, hvorfor de i stuekultur skal have mere varme, vand og næring end de fleste andre sukkulenter.

 

Pleje: Kalanchoe formeres let ved skud- eller bladstiklinger , stukket i sandblandet enhedsjord i det tidlige forår på let undervarme. De slår hur­tigt rod og pottes straks efter i ikke for store urtepotter. I sommerhalvåret har de deres hviletid, hvor de skal have tilstrækkelig lys uden direkte sol, spar­somt med vand uden fuldstændig ud­tørring og ingen næring. Vækstperio­den starter ofte i oktober; så gives der mere vand og 2 g plante gødning i en liter vand en gang hver 2. uge. Tempe­raturen bør ligge på 20-22°C. Rodnet­tet er ikke særlig kraftigt, og derfor behøver planterne kun ompotning med flere års mellemrum.

 

Anvendelse: Smukke og interessante stueplanter, der især er egnede for samlere af spændende planter. Kan også dyrkes i vinterhave eller drivhus med opvarmningsmulighed.

 

Kalanchoë marmorata ' Abessinia' har blå­duggede blade med rødbrune pletter.

 

Kalanchoë tomentosa er med sine hvidfilte­de blade så dekorativ, at det ikke betyder så meget, at den sjældent blomstrer.

 

Kalanchoë uniflora er en krybende plante, der slår rod, hvor stænglerne når jorden.

 

Arter: Kalanchoë beharensis stammer fra Behara på Madagascar. Dens store, trekantede blade kan blive 20-30 cm lange. Bladranden er dobbelt savtak­ket; bladpladerne er dækket med fine, bløde, mørkebrune hår, der er som fløjl at føle på. Efterhånden som bla­dene bliver ældre, falmer hårfarven, og til sidst falder hårene af. Blomsterne kommer frem i marts-april; de er små og lyserøde. Gamle planter mister bla­dene nederst på stammen, hvorfor det betaler sig at forynge bestanden ved i tide at tage stiklinger af planten. Kalanchoë blossfeldiana er den kendte stueplante koraltop eller »brændende kærlighed«. Både dyrkning og anven­delse af denne plante er så speciel, at den er selvstændigt omtalt i artiklen Koraltop.

Kalanchoë daigremontiana kaldes nil­gud. Den »føder« en masse børn ved at danne nye små planter i indhakkene i den savtakkede bladrand. Tidligere gik planten under det botaniske navn Bry­ophyllum daigremontianum. Se artik­len Nilgud.

Kalanchoë flammea udvikler sig til 30- 40 cm høje planter med runde blade og kun få forgreninger. I december bærer den smukke, orangefarvede blomster. Kalanchoë globulifera har stærkt gule eller røde blomster fra januar til marts. Hele planten er tæthåret med grågrøn­ne, næsten kredsrunde blade.

Kalanchoë marmorata har en forgre­net, busket vækst med store, kredsrun­de blade, som er grønne med en voks­agtig belægning og uregelmæssige, mørkebrune pletter. Den blomstrer sjældent ved stuekultur. Den hører hjemme i Etiopien og Eritrea.

Kalanchoë millotii er en blødhåret , forgrenet plante med skeformede bla­de. I et større kaktusbed i en vinterha­ve er den en udmærket bundplante.

Kalanchoë pumila er en lav plante med spinkle, lidt hængende stængler, som gør den velegnet som ampelplante. Bladene er helt dækket af hvidt pud­der. Blomsterne er små og lysviolette. Den hører hjemme på Madagascar.

Kalanchoë tomentosa stammer fra Ma­dagascar. Dens blade er sølvagtigt fil­tede med små, røde hår langs den svagt savtakkede bladrand. Bladene er sam­let i løse rosetter for enden af stængler­ne.

Kalanchoë tubiflora hedder på dansk yngleblad, fordi de næsten rørformede blade bærer yngleplanter, omtrent som tilfældet er med dens slægtning nilgud. Se artiklen Yngleblad.

Kalanchoë uniflora har nedliggende skud med ovale blade og små, karmin­røde, klokkeformede blomster.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 12.347 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her