Kalanchoerne er en meget stor plantegruppe på over 200 arter, eller i det mindste 200 navne, da nogle af disse navne formentlig er overflødige og henfører til ens planter, der er beskrevet flere gange af forskellige mennesker. De kommer fra Madagaskar samt Syd- og Østafrika og strækker sig ind i Arabien, til Indien og videre østpå.
Mange arter er blevet populære hos entusiaster - specielt dem som er nemme at formere. De mest tilgængelige arter vokser i sommermånederne, selvom selve blomstringen ofte sker om vinteren.
Den mest almindeligt solgte art må være Kalanchoe blossfeldiana, koraltop. Den solges ofte i blomsterforretninger, supermarkeder, havecentre og så videre. Denne plante findes i en række forskellige blomsterformer fra dybrød til citrongul. Bladene er skinnende grønne med hakkede kanter. Den skal dyrkes i ret godt lys, selv når den ikke blomstrer, ellers vil den ikke gentage sin farvestrålende forestilling en anden gang.
Kalanchoe tubiflora, også kendt som Bryophyllum tubiflorum, yngleblad, må være den nemmeste plante i verden at formere. Hvert eneste smalle blad på denne plante fra Madagaskar kan i gennemsnit producere otte nye planter. De vil være identiske med forældreplanten. De udvikler sig som små aflæggere omkring bladenderne, hvor de sender rødder ud i luften. Når bladene begynder at visne, falder de ned på jorden, eller ned i potten, som forældreplanten gror i, hvorefter de slår rødder i pottejorden på udkig efter bedre næring. Den eneste måde, man kan udrydde denne plante fra sin samling, er ved at efterlade den udenfor om vinteren, så den kan fryse ihjel. Der findes omkring 30 arter kalanchoer, som opfører sig på denne måde. De fleste dyrkes ikke generelt, men Kalanchoe diagremontanum (deltaformede blade) og Kalanchoe rauhii (bladformen ligger mellem de to andre) er to navne, man kan støde ind i.
Kalanchoe tormentosa er en anden meget populær art. Den har blade, som er dækket med hvide hår og med brune hår på spidserne. Den danner en plante med flere stængler, og den skal nå en højde på 45 til 60 cm, før den vil blomstre om vinteren eller først på foråret. Blomsterne er ikke specielt bemærkelsesværdige. De er ret udvasket flødefarvede til brune. Denne plantes skønhed ligger afgjort i bladene.
De forskellige bladformer og farver af Kalanchoe beharensis.
Kalanchoe beharensis, Napoleons hat, kommer fra det sydlige Madagaskar, og den kan med tiden blive til et træ. Bladene er tæt dækket med korte hår, let takkede og deltaformede. Når den er nået ud over frøplante- eller stiklingsstadiet, og bliver vandet og gødet tit, kan bladene blive ret store, 10-30 cm lange og 20 cm brede. De er meget indbydende at røre ved, heldigvis harmløse, og tager normalt ikke skade af at blive berørt. Bladene, der minder om æselører, får et smukt bronzeagtigt skær i fuld sol. Den nye vækst mangler denne farve, idet den er ret hvid/grøn i farven, men så snart bladene er fuldt udviklede, udvikler de hurtigt deres solbrændte udseende.
Egebladsformen af Kalanchoe beharensis.
Der findes flere forskellige former af denne plante. Der er den kraftigt bølgede »Egeblad«type, en form med meget mørke blade, der ofte kaldes "Chokolade" -formen, en type som kaldes »Fangs«, som er håret i samme grad, men som også har mange vorteagtige udvækster på undersiden af bladene. Hvis man ikke kan lide hårede planter, er der endda også en glatbladet form uden hår.
Det er meget vigtigt at blive ved med at plante disse planter om. Hvis der er fare for, at de bliver for store, fjerner man sideskuddene, planter dem, beholder et af dem selv og giver de andre videre til nogen, som har mere plads. Vintertemperaturen er ikke så kritisk, selvom den formentlig vil klare sig bedst, hvis den holdes på et minimum på 7°C eller lidt højere. Kalanchoe rhombopilosa er en vidunderlig lille kalanchoe, som har grå, chokoladeplettede blade. Bladene sidder ikke specielt godt fast på stænglen. Hvis man behandler planten lidt hårdt, kan den kaste mange af sine blade. Det betyder dog ikke, at alt er tabt, for alle bladene slår gerne rødder. Den bryder sig ikke om lave vintertemperaturer og kræver en smule vand for ikke at tabe alt for mange blade.
Nogle kalanchoer er glimrende hængeplanter. Kalanchoe pumila fra det centrale Madagaskar er en af dem. Den vokser først og fremmest om vinteren og blomstrer i det tidlige forår, hvor den ofte opfører en farvestrålende forestilling omkring påske. Planten er omkring 15 cm høj og består af mange skud, der stiger op fra jordniveau. Den har små krøllede, hvidlige blade, som giver en fremragende baggrund til de lyserøde blomster. Denne plante skal vandes noget om vinteren for at trives.
En anden kalanchoe, vi gerne vil anbefale, er Kalanchoe thyrsifiora. Den kommer fra Sydafrika, Oranje-fristaten, Natal og Transvaal. Endnu en gang er den dog først og fremmest vintervoksende, og den blomstrer tidligt på foråret. Denne plante forgrener sig med alderen eller blomstringen, men vokser sig ikke for høj (30 cm). I et drivhus er bladene omkring 10 cm i diameter, næsten runde, men meget tynde i tværsnit. Deres overflade er dækket med et hvidt pulver, som nemt gnides væk af nysgerrige fingre: I naturen er det sjældent, at man ser dette hvide pulver; elementerne sørger som regel hurtigt for at berøve bladene deres hvide dække. De kan derfor se ret solbrændte ud. Det er værd at vente på blomsterne, selvom de er ret små og citrongule. Duften er så stærk og meget lig liljekonval, at et hvilket som helst drivhus eller vinterhave vil blive fyldt med den.
Desværre dør planten normalt efter blomstringen, og derfor må den formeres fra frø. Sommetider vil den plante, som har blomstret, dog producere en række sideskud, som kan fjernes og plantes. Planten må ikke overvandes.
--