Effekten af lys: Begge disse valmuer blev plantet samtidig og har været udsat for en konstant temperatur på 12°C. Mens den til venstre bare har vært udsat for lys tolv timer hver dag, har den til højre fået lys 24 timer i døgnet. Planten som har fået 24 timer lys blomstrer tidligst, altså er dette en langdagsplante.
Forholdet mellem lys og mørke døgnet igennem har afgørende indflydelse på alle planters blomster- og frugtdannelse. En ganske speciel virkning af lyset kan ses i fotoperiodiciteten, der er planternes evne til at reagere på belysningstiden. Langdagsplanter er således planter, der kun udvikler blomsteranlæg, når dagen har en vis minimumslængde, eller mere korrekt, når mørkeperioden er kort nok. Natten må ikke overskride en bestemt kritisk længde, der er forskellig fra art til art. Under normale forhold kan langdagsplanter ikke drives i blomst i væksthuse om vinteren, fordi mørkeperioden på over 12 timer hindrer blomsterdannelsen; men ved at anvende kunstigt lys er man i stand til at regulere dette forhold. Det kan ske på tre forskellige måder: natten afkortes ved kunstig belysning i tiden kl. 16-22, eller natten afbrydes ved en times belysning ved midnat, hvorved de blomsterhæmmende stoffer ødelægges, eller som tredje mulighed: der anvendes glimtvis natafbrydelse, som består i korte lysglimt med jævne mellemrum natten igennem. I visse tilfælde kan blomstring være direkte uønsket, f.eks. når man dyrker salat, dild eller spinat i vintermånederne. Disse planter udvikler blomster og frø, når de dyrkes på friland om sommeren.
Typiske langdagsplanter er bl.a. betlehemsstjerne, dild, fuchsia, kartoffel, kornsorterne, latyrus, løvemund, nellike, radise, salat og spinat.
Enkelte plantearter blomstrer uafhængigt af daglængden. Såkaldte dagneutrale planter er bl.a. agurk, bomuld, kalla, sød peber og tomat.