Lyng

En fyldtblomstret sort af hedelyng (Calluna vulgaris) med lysrosa blomster i august-september.

Lyng er en fællesbetegnelse for en mængde stedsegrønne, lave buske, som ofte vokser på dårlig og nærings­fattig jord. Nogle er bjergplanter, og andre trives bedst på fugtige hede­strækninger. I haven kan lyng anven­des mangfoldige steder: på stenbed, tørrnure, som bunddække eller i særli­ge lyngbede. Lyngarterne er ikke sær­lig nemme haveplanter; i hvert fald må man altid sørge for at give dem den rigtige jordblanding og det rigtige mi­kroklima, for at de kan trives tilfreds­stillende. Lyngarterne er i dette værk omtalt i 5 selvstændige artikler, fordelt efter arternes særlige voksemåde eller krav til vokseplads og pleje, nemlig Hedelyng, Kantlyng, Klokkelyng, Lyng, irsk og Rosmarinlyng.

Alle om­talte arter og sorter er optaget i Planteskemaer (se disse) med henvisning til de enkelte artik­ler.

Se også artiklen Lyngbed.

Lyng kan kun omplantes i overskyet vejr, for rødderne tåler ikke sollys. Plant kun i en godt drænet sandjord med lavt reaktionstal (pH 4), og tilsæt tørvestrøelse eller enhedsjord. Lyng skal vandes i tørkeperioder, men skal aldrig gødes.