Logo

Lysichiton - Lysichiton americanus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lysichiton - Lysichiton americanus

Lysichiton er en ret sjælden, men spændende sumpplante, som fortjener større udbredelse, da den er nem at dyrke, blot man har et sumpbed eller et bassin i haven. Planten stammer fra Nordamerika. Den har en kraftig rod­stok, som vokser hurtigt til i fugtig jordbund. Om foråret udvikles de hel­randede, 60 cm lange blade på en 15 cm lang stængel; jo større næringstilførsel, desto kraftigere blade. Samtidig udvikles de lysende svovlgule, kallalig­nende blomsterstande på lange, krafti­ge stængler.

 

Lysichiton er en smuk sumpplante, der trives bedst på 10 cm vand.

 

Vækstkrav: Næringsrig, fugtig tørve­jord er en betingelse for god udvikling af planten. I vækstperioden bør der tilføres blandingsgødning, og hvis van­det tørrer bort i en varm sommer, må man sørge for tilførsel af nyt vand.

 

Pleje: Lysichiton kan formeres ved frø, der straks efter modningen anbringes i fugtig jord, som aldrig må udtørre. Frøene kan eventuelt sås i enhedsjord i urtepotter, som stilles i underskåle, der til stadighed holdes vandfyldte, så at enhedsjorden er konstant fugtig. Fra såning til blomstring behøver planten 3 år. Deling af rodstokkene kan foreta­ges i september. Udover konstant fug­tighed og rigelig gødskning kræver planterne ingen pleje.

 

Andre arter: Lysichiton camtschatcen­sis hører hjemme i Japan og det østlige Sibirien. Den blomstrer noget senere end den amerikanske art, i reglen i maj. Bladene har en blågrøn tone, og blomsternes hylsterblade er snehvide.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (10 stemmer)
Siden er blevet set 4.125 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her