Kraftig buskrose indtil to meter høj og med elegante, overhængende grene, som en stor del af sommeren er tæt besat med de smukke, hvide, helt enkle blomster. I udspring er blomsterne svagt kødfarvede, senere cremehvide og som fuldt udsprungne rent hvide. I midten af den åbne blomst en krans af gyldne støvdragere. Ingen duft. Skønt væksten er kraftig, kan det sommetider være vanskeligt at få planten i gang efter omplantning. Udtyndes med års mellemrum ved bortskæring af de ældste skud ved basis. Tåler derimod dårligt indstudsning af skuddene. Den hidtil bedste hvide buskrose!.
Forældresorterne er formentlig 'La Giralda' X Rosa moyesii, opstået hos P. Dot i Spanien i 1927.
--