Lægesalvie (Salvia officinalis) er en gammelkendt krydder- og lægeplante, der er vildtvoksende i Sydeuropa. Planten er en stedsegrøn halvbusk med gråfiltede skud og blade, der er rynkede og ovale; blomsterne er blåviolette. Den blev indført i middelalderen som lægeurt og blev anvendt mod tandpine og snue. I dag bliver planten, der er ganske dekorativ, især i blomstringstiden i juni-august, anvendt som krydderurt, idet bladene bruges friske eller tørrede i mange madretter. Bladene anvendes ligeledes til fremstilling af gurgle- og mundvand mod sygdomme i svælget.
Lægesalvie (Salvia officinalis) er en kendt krydderplante, men den kan også anvendes som prydplante.
Vækstkrav: God, let sandet, varm havejord. I strenge vintre kan planterne fryse tilbage; men de vil det følgende år igen skyde fra basis.
Pleje: Formeres ved frø eller stiklinger. Frøet sås i hus i april, hvorefter småplanterne udplantes i juli. Stiklinger tages i forsommeren og stikkes i hus i sandblandet jord.
Anvendelse: I stauderabat eller i køkkenhave. 1-2 planter er tilstrækkeligt til en almindelig husholdning.
Andre arter:
Salvia argentea, sølvsalvie, fra Balkan er en toårig plante, der første år danner en roset med gråfiltede, brede blade og andet år blomstrer med store, hvide blomster i en bred top. Frøet sås i april-maj på blivestedet og udtyndes til 25-30 cm's afstand, eller det sås i hus i marts-april, prikles og udplantes i maj på et solrigt sted.
Salvia coccinea fra det østlige Nordamerika er en staude, der hos os dyrkes som enårig. Planten bliver 40-60 cm høj med hårede, ægformede, spidse blade og skarlagenrøde blomster, der er samlet i adskilte kranse i en lang, akslignende top. Den blomstrer i juli-oktober. Frøet sås i hus i marts-april. Småplanterne prikles og afhærdes før udplantningen i maj med 25-30 cm's afstand.
Salvia farinacea fra Texas er en staude, der hos os dyrkes som enårig.
Planten bliver 40-70 cm høj med filtede skud og bredt lancetformede blade. Blomsterstanden er lang med mange blå blomster i akslignende stand. Den blomstrer i juni-september. Den kan anvendes i blomsterbede sammen med andre sommerblomster, til udfyldning af huller i staudebedet eller i kummer eller store altankasser. Den skal kunne nydes på nært hold.
Salvia horminum er en- eller toårig. Det er især de smukt farvede højblade, der tiltrækker øjet. Salvia horminum fra Sydeuropa er eneller toårig, bliver 40-60 cm høj og er rigt forgrenet. Den dyrkes især p.gr. af de smukke, farvede højblade. Nedentil er bladene grønne, men ændrer farve i den lange blomsterstand. De øverste blade, der sidder oven for blomsterstanden, danner en tæt dusk og er stærkest farvet i røde, blå, violette eller hvide nuancer; selve blomsterne er ret små og blegviolette. Anvendelig i bede og til afskæring og kan også tørres. Den breder sig let ved selvsåning.
Salvia nemorosa er havens mest trofaste staude, der blomstrer fra juni til oktober. Her ses den sammen med blåkant (forrest og til venstre i billedet).
Salvia nemorosa er en af vore smukkeste og mest holdbare rabatstauder. Den blomstrer utrættelig hele sommeren, og efter afblomstringen kan man lade stænglerne med de rødviolette høj blade blive stående; de skal først skæres tilbage om foråret; ellers risikerer man, at planten tager skade af frosten. Den formeres ved deling i april. De bedste sorter er 'Mainacht', mørkeblå, meget tidligtblomstrende; 'Ostfriesland' , mørkviolet. 'Lubeca', violetblå, lav, og 'Superba', blåviolet og høj.
Engsalvie (Salvia pratensis) er en smuk vildstaude med store blomster, der træffes, om end sjældent, i den danske natur langs vejkanter og på tørre engdrag. Den bliver 60 cm høj med klæbrigthårede stængler og blå blomster i fåblomstrede kranse. Kan i naturhaver sås i en blomstereng.
Salvia splendens, pragtsalvie, fra Brasilien er en ikke-hårdfør staude, 20-30 cm høj med glatte blade. Blomsterne er skarlagenrøde og sidder samlet i tætte stande. Der findes en række varieteter og navnesorter med mere eller mindre stærkt røde eller hvide blomster og lav, tæt vækst. Moderplanter overvintres i hus, og der tages stiklinger af disse om foråret. Ældre planter blomstrer mindre rigt. Den kan også med fordel formeres ved frø, der sås i hus i marts-april. Småplanterne prikles og pottes i en næringsrig, let jord og udplantes i maj-juni. Denne art fordrer sol og en varm, let jord.