Logo

Sandvåner - Arenaria

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sandvåner - Arenaria

Sandvåner er små lavtvoksende, en­- eller flerårige urter med talrige opsti­gende, 5-25 cm lange, opefter gaffel­delte stængler, der som de små ægfor­mede, spidse og siddende blade er grågrønne af små hår. Blomsterne er for de fleste arters vedkommende hvi­de, med ægformede bægerblade, der er længere end kronbladene. De frem­kommer i juni og blomstrer til begyn­delsen af august. Frugten er en kapsel.

 

Vækstkrav: Slægten optræder alminde­ligvis som ukrudt herhjemme, men dyrkes ligeledes som stauder i haven. Planterne ynder en kalkrig jord på f.eks. tørre græs- og stubmarker, men forekommer ligeledes hyppigt på græs­klædte bakker eller som naturlig vege­tation på den grå klit.

 

Formering: Sandvåner formeres let ved deling af ældre planter, men kan også sås direkte på voksestedet.

 

Anvendelse: I haver er sandvåner vel­egnet på stenbede og tørmure samt i flisefuger. De tåler gangfærdsel og kan også bruges i indkørslen til garage eller carport.

 

Vildtvoksende arter:

Markarve (Are­naria serpyllifolia) er en lille, 5-20 cm høj, enårig urt med talrige opstigende, gaffeldelte stængler og med små sid­dende, ægformede blade. Bægerblade­ne er ligeledes ægformede og længere end de hvide kronblade.

 

Skovarve (Arenaria trinervia) regnes undertiden til slægten Moehringia, idet den adskiller sig fra Arenaria-slægten ved at have et lille hvidt, olieholdigt vedhæng ved frøet. Planten er vinter­enårig med spinkle, opstigende, 10-25 cm lange stængler. Bladene er svagt randhårede, tynde og temmelig store, elliptiske, sjældnere ægformede med 3 tydelige nerver. De små hvide blom­ster sidder på lange, tynde stilke. Kronbladene er halvt så lange som bægerbladene. Frugten er en kapsel. Den vokser som almindeligt ukrudt i skove og ved gærder eller markskel.

 

Dyrkede arter:

Arwaria balearica er en tæt, lav, tæppedannende staude, der opnår en højde på 10-20 cm. Bladene er ret små, næsten helt runde og friskgrønne. De hvide blomster fremkommer tæt på planten i midten af april og holder til begyndelsen af august.

 

Arenaria grandiflora er en staude, der stammer fra det alpinske højland og danner brede tuer med et væld af hvide blomster fra begyndelsen af juni. Bli­ver smukkest på en sol- og kalkrig vokseplads, f.eks. i stenbede eller på støttemure.

 

Arenaria purpurescens afviger hovedsa­gelig fra slægtens øvrige arter ved at have rødlige blomster. Den stammer fra den spanske del af Pyrenæerne, hvor den er vildtvoksende i temmelig store tuer. Bladene er ovalt lancetfor­mede og oftest frodigt grønne. Kræver megen sol under sin udvikling og for­svinder som regel i løbet af ganske kort tid, hvis den plantes i halvskygge.

 

Sandvåner (Arenaria balearica) er kalkelskende planter, der ofte vokser i tætte puder ved forvitrede kalkstensformationer eller ved murværk.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (10 stemmer)
Siden er blevet set 3.886 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her