En lav og busket rose, der er velegnet til mindre rosenbede. Den bliver kun omkring 40 cm høj. Løvet er blankt og storbladet. Blomsterne er middelstore og halvfyldte. De åbner sig hurtigt og fremviser de klart gule støvdragere som en fin kontrast til de mørkt orangerøde kronblade. Farven falmer ikke. Svag, men fin duft. En af vore bedste rabatroser.
Forædlet hos F. Meilland i Frankrig i 1957 som krydsning mellem 'Cocorico' og 'Moulin Rouge'.