Sav

En grensav med en smal klinge og et håndvenligt håndtag er velegnet til udtyn­ding af buske og træer.

Næsten uanset hvor beskeden en have man har, vil man før eller senere behøve en sav for at tynde ud i kraftigt­voksende buske, tæmme træer eller fremstille brændsel til fyrfadet eller pejsen med. Grene på op til tommel­fingertykkelse klares lettest med et ørne- eller papegøjenæb; bliver de tyk­kere, kan man redde sig en øm albue eller skulder, hvis man prøver at spille »stærk mand« uden at have den for­nødne ekspertise; desuden vil snittet blive så flosset, at svampesygdomme får let spil i den del af grenen, som skal vokse videre.

Save findes i talrige forskellige model­ler, hver til sin brug. Kendtest er snedkersaven, som er uundværlig, hvis man selv vil fremstille hegn, skure osv., men som p.gr. af formen er aldeles uegnet til at arbejde i levende træ med. Til det formål egner fuks­svans, beskæresav (grensav), topsav og motorsav sig bedre, forudsat at de har en relativt smal klinge med grove, veludlagte tænder og er skarpe. At skære i frisk træ med en sløv saver et slid for savskæreren og brutalitet over for træ­et eller busken, der såre s unødigt med risiko for angreb af svampesporer og andet.

I åbne træer og buske, hvor man let kan komme til og hvor grenvæksten er åben, er håndsave som bøjlesaven og fukssvansen velegnede; men den egentlige beskæresav eller grensav er oftest lettere at arbejde med, dersom grenen ikke er mere end håndledstyk. Husk at støtte grenen eller undersave den let nedefra, så at den ikke river en barktrekant med sig; ethvert overflø­digt sår er en overflødig risiko for snylterangreb.

Skal man fjerne grene i tæt bevoksning eller i trætoppe, er topsaven uundvær­lig. Den har en mere eller mindre seglformet klinge og kan monteres på et skaft, så at man kan nå op eller ind til den gren, der ønskes fjernet. Dens værste fejl er, at det er svært at lave et »rent« snit med den, og man kan i reglen ikke komme til at efterbehandle såret; den er derfor bedst egnet til at fjerne sygdomsdræbte, udgåede top­grene med og har den fordel, at man kan save, selv hvor der kun er få cm's plads at arbejde på.

Til afsavning af tykke grene eller regu­lær træfældning anvendes, alt efter temperament og energi, bøjlesav (for de energiske), skovsav (når man har hjælp) eller motorsav.

For de to sidste typers vedkommende må det nok siges, at de vil være over­flødige for de fleste haveejere, men yderst nyttige for skov- og plantageeje­re; den almindelige parcelhus- og ha­veejer er godt dækket ind med beskæ­resav, topsav og bøjlesav. Kombineret med sund motion kan de klare alt fra nødvendig havepleje til pejsebrænde. En motorsav er i øvrigt så støjende, at den slet ikke hører hjemme i privatha­ven.

Er man ejer af større, vildtvoksende arealer, kan man eventuelt få brug for en buskrydder, med en lille rundsav eller en roterende nylonsnor på et langt skaft og drevet af en el-motor. Anskaffelse af en sådan vil dog i reglen ligge et stykke uden for den »normale« haveejers behov.