Savoykål anvendes sjældent her i landet, men er almindeligt dyrket i Holland og Tyskland. Planten er toårig og anvendes som køkkenurt det første år, hvor bladene, der er bølgede, krusede og blåduggede, danner et hoved på størrelse med hvidkålens. Det 2. år udvikles blomsterstanden med gule blomster.
Savoykål danner lækre, krusede kålhoveder.
Vækstkrav og pleje: Se artiklen Hvidkål.
Sorter: 'Eisenkopf', tidlig, fladrund; 'Vertus', halvsen, kraftig.