Sempervivella er dannet af latin sempervivum = altid levende; planten lever længe, selvom den mister jordforbindelsen. Der findes fire arter, som alle vokser i Himalaya; men kun to af arterne er under kultur. De dyrkes begge som potteplanter i koldhus eller stue og blomstrer i marts-april; under gode forhold og med vinterdække bør de kunne trives på et sydvendt stenbed, beskyttet med en glasplade eller plasticfolie mod for stærk fugtighed efterår og vinter. Udendørs vil de først blomstre midt på sommeren.
Vækstkrav: Sempervivella er sukkulenter (saftplanter), der kræver en veldrænet jord; de trives dog bedst, når de passes med jævnlig vanding. Man formerer dem ved stikning af rosetterne om foråret i potter eller flade skåle med fugtig, lermuldet jord, gerne flere rosetter i hver potte. De vokser hurtigt til og er især dekorative som hængeplanter.
Arter:
Sempervivella alba har 2-3 cm store rosetter af tykke, lysegrønne, ægformede blade og ret store, hvide blomster.
Sempervivella sedoides ligner den foregående, men bærer i reglen flere og større blomster.