Den vilde skovbunds bevoksning afhænger af jordens sammensætning, lyset og læforholdene. Disse faktorer er endnu vigtigere end skovens sammensætning af træarter, en ting, der er værd at huske, hvis man vil have skovbundslignende vegetation i haven (se artiklen Skovbundsbed). En bøgeskov på tør, sandet jord har en helt anden bundflora end den, der vokser på god muld. Jordbundstypen er dog ikke alene bestemt af det oprindelige udgangsmateriale på stedet, men også af klimaet og af de trætyper, skoven består af. Nedbrydningen af døde planterester foregår således betydelig hurtigere i løvskov end i nåleskov, og på de steder, hvor nedbrydningen sker hurtigt, dannes der muld. Der, hvor den sker langsomt, dannes der mor. Den væsentligste grund til, at planteresterne nedbrydes hurtigere i en løvskov, er, at de smådyr og mikroorganismer, der besørger nedbrydningen, foretrækker løvtræernes mere kvælstofholdige blade; derfor findes der også flest af disse uundværlige nedbryderorganismer i løvskove.
Nåleskov
Væsentligt for skovbundsflorets sammensætning på et givet sted er også plantearternes geografiske udbredelsesmønster. En del sydlige arter som vedbend kan slet ikke klare sig på udsatte steder, men kan til gengæld være helt dominerende på skovbund i landets mildeste egne.
De danske skovbundstyper kan inddeles på forskellig måde, bl.a. i hede-, steppe- og engjordstyperne. Såvel i bøge- som i fyrreskov kan man finde skovbund af hedejordstype med blåbær, bølget bunke og frytle. Jordbunden under denne vegetation er mor. Mor-jord består øverst af et lag endnu ikke nedbrudte planterester, førnen, derunder af et lag, hvor formuldningen foregår, og under dette igen af et tyndt muldlag. Næringsstofferne fra muldlaget siver ned i den underliggende mineraljord, men bliver der ikke. De føres med vandet længere ned, hvor de udfældes som et hårdt al-lag. I landets østlige egne findes plantesamfund, der kan henregnes til engjordstypen. Disse samfund vokser på muld, som udmærker sig ved, at laget af planterester på jordoverfladen er meget tyndt og at formuldningslaget er blandet op i den underliggende mineraljord. I mulden udvaskes næringsstofferne ikke, og der dannes ikke noget al-lag. Den »typisk danske« forårsbøgeskov med anemone, lærkespore og kodriver hører til denne type. Men disse arter kræver også læ. I udkanten af bøgeskoven, hvor blæsten har friere spil og udtørrer jorden, dominerer andre arter, f.eks. lund-rapgræs, skovsyre og mosser. Foruden de naturlige forhold spiller også skovens drift en væsentlig rolle for skovbundsflorets sammensætning. Hvis et stykke skov på god muld pludselig ryddes, kan der ske det, at mulden ødelægges og omdannes til mor, fordi mikroorganismernes virksomhed bremses. Er udgangspunktet derimod mor-jord, kan en rydning af skoven have den stik modsatte virkning.
Se også artiklerne Al, Bunddækkeplanter, Humus, Lerjord, Muldjord og Sandjord.
--