Sommerhyld er tilsyneladende indført sydfra af munkene, der brugte den som lægeplante. Rodstokkene blev gravet op lige før vinterens komme eller tidligt om foråret, og afkog af dem blev brugt som afførings- og urindrivende middel. For store doser af afkoget kan imidlertid give alvorlige forgiftninger med opkastninger, blodig diarre og besvimelser til følge. Frugterne er lige så giftige som rødderne og ser tiltrækkende ud. Derfor bør sommerhyld ikke plantes i haver eller parker, hvor der færdes børn.
Sommerhyld er en kraftig staude med en tyk, krybende rodstok. De kraftige stængler bliver 50-150 cm høje med modsatstillede, uligefinnede blade med 5-9 lancetformede, savtakkede småblade. Blomsterne er små, hvide eller svagt rødlige og sidder i flade, ret åbne skærme; de har en ejendommelig, men ikke ubehagelig, heliotropagtig duft. Blomstringen falder i juli-august, og frugterne modner i august-september; de er små og sorte og minder om frugten på almindelig hyld. Men pas på; frugten hos sommerhyld er som nævnt giftig!
Sommerhyld er meget dekorativ, men også meget giftig.
Vækstkrav: Sommerhyld ynder en dyb, næringsfyldt jord, og gødes den rundhåndet, vokser den kraftigt til, samtidig med at den breder sig. Den kan under gode vilkår være vanskelig at holde i ave. Sommerhyld trives såvel i fuld ·sol som i halvskygge. Den kan bruges i udkanten af busketter eller som baggrund i et staudebed; men den kræver megen plads.
Formering: Sommerhyld formeres ved frø, som sås tyndt på et bed straks efter modningen. Frøet spirer som regel godt det første forår. Sommerhyld kan også formeres ved rodskud eller stiklinger fra rodstokken; man bliver alligevel nødt til at grave nogle op af og til, for at planten ikke skal brede sig for meget.
Andre arter: Sambucus nigra, se artiklen Hyld. Sambucus racemosa, se artiklen Druehyld.