Temperaturen er sammen med lysmængden og fugtighedsgraden en vigtig faktor til regulering af planternes vækst. Den rigtige temperatur for hver enkelt planteart sætter vandoptagelse og næringsoptagelse i gang, giver mulighed for dannelse af klorofyl, celledeling, fotosyntese og stof transport. Planterne har gennem årmillioner indrettet deres cellesystem efter temperatur og andre vækstfaktorer i Jordens forskellige klimabælter, og deres overlevelsesorganer kan derfor klare selv særlig kolde og varme perioder. Drabstemperaturen for en bestemt planteart er den varmegrad, hvor cellerne ødelægges af kulde eller varme. Varmedød indtræffer for både tropiske og andre planter ved omkring 44°C; men visse frø og tørre plantedele kan dog tåle endnu højere temperaturer. Kuldedød er mere variabel. Tropiske planter får kuldeskader eller dør ved 6°C, mens hårdføre planter i vor vinter kan overleve meget lave temperaturer, helt ned til -50°C; de kan til gengæld få kuldeskader ved lave temperaturer i selve vækstperioden som sen nattefrost om foråret og tidlig nattefrost i eftersommeren. For de fleste planters vedkommende går væksten i stå ved frysepunktet, når det tilgængelige vand fryser til is.
Optimumtemperaturen er forskellig for de forskellige arter, men varierer desuden gennem hele vækstperioden, afhængigt af klimaet (dvs. vandtilførsel, lysmængde, vindforhold, tilgængelig plantenæring) samt af plantens øje blikkelige udvikling. Optimumtemperaturen kan bedst opnås ved at dyrke planterne i drivhus; ved stuekultur tager man ved fyring og udluftning snarere hensyn til husets beboere end til de enkelte planter. I haven kan etablering af læhegn, læmure og solfangere, jorddækning og vanding medvirke til at give planterne den bedste temperatur. Ved de samme foranstaltninger kan man først og sidst på vækstsæsonen kunstigt hæve temperaturen og derved forlænge planternes vækstperiode.
Se også artiklerne Frostskader, Fysiogene sygdomme, Opvarmning, Varme og Varmtvandsbehandling.