Tetraploidi

Majskolbe af en kromosomfordoblet (te­traploid) sort.

I alle celler findes de vigtigste arvean­læg samlet i trådformede legemer, kro­mosomer. Hos kønnede organismer dannes der kønsceller forud for den kønnede formering. Kønscellerne in­deholder hver kun halvt så mange kromosomer som den celle, de stam­mer fra; man siger, at de er haploide og indeholder n kromosomer. Ved de almindelige celledelinger, der er an­svarlige for organismens vækst, halve­res kromosomtallet ikke; de nye celler indeholder lige så mange kromosomer som den modercelle, de stammer fra. Når cellen deler sig i to, deler dens kromosomer sig samtidig i to. Dette normale antal kromosomer kaldes det diploide antal, eller man siger, at cel­lerne indeholder 2n kromosomer. Somme tider kan der dog ske det, at kromosomerne deler sig, uden at cel­len i øvrigt deler sig; så kommer cellen til at indeholde flere kromosomer end de 2n, den oprindelig havde. Det kan være 2, 4, 8 eller endnu flere gange så mange. Celler, der indeholder flere end 2n kromosomer, kalder man po­lyploide, og den særlige type, der inde­holder 2 x 2n, kalder man tetraploide; tetra betyder 4 på græsk. I Planteriget sker det ikke sjældent, at man inden for en art kan finde individer eller grupper af individer, der er polyploide. De er ofte større og mere levedygtige end de diploide, de stammer fra, og det har man ofte udnyttet i plantefor­ædlingsarbejdet. Man kan skabe po­lyploider kunstigt ved at behandle di­ploiderne med f.eks. kuldechok eller cellegifte, hvoraf stoffet colchicin er det mest brugte.

Se også artiklerne Arvelighedslære, Celle, Cellelære, Kromosomer og Po­lyploidi.