Julestjerne er hjemmehørende i Mexico, men dyrkes som prydbusk overalt i tropiske og subtropiske egne. Som medlem af vortemælkfamilien indeholder alle plantedele mælkesaft. Bladene er spredte, ægformede, svagt bugtetlappede til næsten helrandede. Mod skudspidsen sidder bladene tæt sammen; de bliver her lancetformede og skarlagenrøde og kaldes brakteer; de sidder umiddelbart under og omgiver de små, uanselige gulgrønne blomster. Hvor julestjerne er hjemmehørende, bliver den 3-4 m høj, men i kultur bliver den ikke mere end 1 m høj. De planter, man køber, er ikke nær så høje; man begrænser deres højde ved hjælp af kemiske midler. Julestjernes egentlige blomster holder ikke ret længe, mens brakteerne er meget holdbare og ofte bliver siddende, selv efter at planten har tabt de øvrige blade. Der findes en lang række sorter med skarlagenrøde brakteer , ligesom der er fremelsket sorter med hvide og lyserøde brakteer, f.eks. 'Paul Mikkelsen' og 'Anette Hegg' (mørkerøde), 'Mikkelpink' og 'Mikkeldawn' (lyserøde) og 'White Ecke' (hvid). Der findes også julestjerner, der bruges til afskæring, selvom man kun sjældent ser afskårne julestjerner i Danmark.
Julestjerne er en meget populær blomst ved juletid, og man kan se den med brakteer i forskellige farver.
Pleje: Julestjerne gror bedst, når den står lyst og ved normal stuetemperatur. Pottejorden kan være en spagnumstandardjord. Man vander regelmæssigt, om vinteren uden næringstilførsel, mens man om sommeren tilfører næring ved hver vanding. I perioden efter blomstringen vandes mindre; men jorden må ikke tørre helt ud. I vækstperioden er det godt at overbruse planten. Om sommeren kan julestjerne stå ude. Hvis man sørger for, at planten ikke står i lys mere end 10 timer i døgnet i 4 uger, kan man få den til at blomstre på alle tider af året; men kommer der blot en lille smule lys til planten i løbet af de 14 timers mørke, den kræver, bliver der slet ikke nogen blomstring. Efter blomstringen kan julestjerne skæres tilbage, så der er ca. 15 cm tilbage af stænglerne.
Formering: Julestjerne formeres ved stiklinger. Stiklingerne skal have blade. Ved skæringen »bløder« de; for at standse dette lægger man dem i lunkent, rent vand. Temperaturen i formeringsperioden skal helst være 22-24°C, og for at holde tilstrækkelig høj luftfugtighed kan man dække stikkebedet med et telt af plastic. Teltet fjernes, når stiklingerne har slået rod.