Julestjerne - Euphorbia pulcherrima
Vortemælkfamilien (Euphorbiaceae)
Julestjernens store, flotte, røde »blomster« er slet ikke blomster, men højblade. Blomsterne er de små, gulgrønne knopper, der sidder i midten. Man kan sagtens få en julestjerne til at overleve sommeren, men det er vanskeligt og derfor spændende - at få den i blomst igen.
I Mexico og Guatemala, hvor julestjernen hører hjemme, står den som en stedsegrøn busk, der kan bi ive flere meter høj. N u findes den for eksempel også på De kanariske Øer, hvor man kan se den blomstre allerede i november.
Skal man dyrke den som stueplante, må den ikke blive for høj, og derfor har man anstrengt sig for at frembringe lave sorter, som kan stå i vindueskarmen. Det er i høj grad lykkedes, og de bedste har man givet navne som for eksempel »Paul Mikkelsen« og »Anette Hegg«, der har mørkerøde højblade, »Mikkelpink«, der har blegrøde og »White Ecke«, der har hvide højblade.
Når man yderligere behandler dem kemisk, får de en meget fin, lav og tæt vækst, men den kemiske behandling er tidsbegrænset. I reglen holder en julestjerne dog så længe, at den når at bi ive støvet, og ofte mister både blomsterne og de grønne blade, så kun de røde højblade sidder tilbage. Så må man enten smide den ud eller forsøge at tvinge den til at blomstre igen. Det sidste er en vanskelig opgave, og måske lykkes det ikke første gang. Men det kan gøres.
En kortdagsplante
Hvis man vil have sin julestjerne til at blomstre igen, skal man omplante den om foråret og samtidig skære den kraftigt tilbage. Så sætter den nye skud, og af dem udvælger man 3-4 af de kraftigste og fjerner resten. Om sommeren kan man godt nedgrave potten på et lunt sted i haven, men den må passes med vand og gødning, som tilføres mindst en gang om ugen. Sidst i august kniber man toppen af skuddene, og i begyndelsen af oktober begynder »kortdagsbehandlingen«. Julestjernen vil nemlig kun blomstre, hvis den får en periode, hvor dagslyset er begrænset til 10 timer i døgnet, og derfor må man nu i fire uger anbringe planten i absolut mørke i 14 timer af hvert døgn. Og man skal ikke tro, at »det går nok«, hvis man ikke overholder reglerne. Er mørketiden for kort eller får planterne blot det mindste lille lysglimt i denne tid, så skal man ikke regne med, at de blomstrer. Lykkes det, vil de til gengæld blomstre flot i december!
For en amatør er det en spændende. og vanskelig opgave at få en julestjerne til at blomstre, men så meget mere tilfredsstillende, når det lykkes. julestjernen skal have absolut mørke i 14 af døgnets timer i fire uger, hvis den skal blomstre. Væksthusgartneren dækker hele huset af med sort plastic, og det skal være tæt, for planterne tåler end ikke lyset fra en almindelig glødelampe i mørkeperioden.
Råd om pasning
Vand og gødning
Julestjerne trives bedst, hvis den får vand, der holder stuetemperatur. Den sætter stor pris på overbrusninger, men det skal også være med tempereret vand. Under blomstringen skal jorden holdes jævnt fugtig - senere vandes mindre, og om vinteren sparsomt.
Hvis man vil bevare planten, bør den have temmelig megen gødning om sommeren, mindst en gang om ugen. Om vinteren behøver den ikke at få gødning. Julestjerne kan formeres ved topstiklinger, som skæres om sommeren. De bløder mælkesaft og må derfor straks sættes i tempereret vand. Når blødningen er ophørt, stikkes de i fugtig tørvemuld og sættes varmt under en plasticpose med ventilationshuller.
Lys og temperatur
Julestjerne trives godt ved almindelig stuetemperatur. Får de det for varmt, afbleges højbladene, og modsat bliver højbladene mørkere, hvis temperaturen sænkes til 14-15° C. Om sommeren kan julestjernen sagtens stå udendørs på en lun og solrig plads i haven eller på en altan.
Jord og omplantning
Julestjerne omplantes om foråret, når hvileperioden er slut. Man ryster den gamle jord af potteklumpen og omplanter i en større potte med standardjord, blandet med tørvemuld og groft sand.
Julestjernen har undergået et stort forædlingsarbejde, og det er blandt andet lykkedes at frembringe krydsninger med hvide højblade.
Man har også julestjerner med rosafarvede højblade. Man kalder dem blomster, men de virkelige blomster er små, gulgrønne og uanselige.
Selvom man ikke får julestjerne i blomst igen det andet år, man har den, kan den alligevel udvikle sig til en smuk plante, blot man kniber den i toppen, så den bliver tæt og busket.
Julestjernen er kendt over hele verden som juleblomst. Det skyldes nok de strålende røde blomster, de sætter netop på den årstid. Selve blomsten er i virkeligheden en relativt ubetydelig samling små, gule frugtknuder og mørke støvdragere der sidder tæt sammen. Farven får planten fra de højblade, som omgiver blomsterstanden. Euphorbia er en stor planteslægt på omkring 1000 arter. Den består af forskellige plante typer, nogle enårige, andre flerårige, nogle buske, andre træer og nogle succulenter. De har alle en mælkeagtig saft eller gummi, som siver ud, hvis stænglerne beskadiges, og det siges, den er giftig.
Euphorbia pulcherrima (pulcherrima betyder helt vidunderlig) stammer fra Mexico, hvor den blev opdaget i 1834. I naturen bliver den en busk på helt op til 5 m.
Indtil sidst i 1950·erne var julestjernen næsten kun for specialister og havde en meget begrænset levetid i stuen: bladene faldt af næsten med det samme, når den kom ind. Men Paul Ekke fra Californien i USA udviklede en type, som kunne tåle stueforhold, og som også kunne klare meget lave temperaturer, langt lavere end de, man normalt har i hu· set. Den smed ikke bladene og bevarede sine farvede højblade i mange uger. Disse varieteter er videre udviklede, og findes endda i flere farver.
Køb julestjerner i fuld »blomst«. En sund plante har friskt lysende, grønne blade. En plante med 5-10 blomsterstande vil nok være en passende størrelse. Undgå planter, der har tabt blade.
Julestjerner har nogle små gule blomster omgivet af pragtfulde farvede højblade.
Varieteter fås nu også i hvidt og lyserødt såvel som rødt
STØRRELSE: De varierer meget, fra små, enkeltblomstrende til store mangegrenede med helt op til 20·30 kredse af kulørte højblade. Den type kan blive l I 2 m høj.
VÆKST: Får man den i blomst, vil den ikke vokse mere samme år. Men før blomstringen vokser den hurtigt og kan let vokse 30·45 cm, før højbladene udvikles.
BLOMSTRING: Fra det sene efterår, om vinteren og undertiden til det tidlige forår. De er kortdagsplanter, og skal have en lang periode med kun 10 timers daglængde, for at udvikle højbladenes fulde farvepragt.
DUFT: Ingen.
LYS: De kan lide at stå lyst, og om vinteren i direkte sol. Under væksten må de beskyttes mod solen.
TEMPERATUR: Normal stuetemperatur, i blomst ikke under 12°C og ikke over 21°C. Udenfor sæsonen kan den stå meget koldere, men ikke i frost.
VAND: Hold den fugtig under væksten og under blomstringen. Vand 2 gange om ugen - oppefra. Må aldrig tørre ud. Efter blomstringen skal den hvile i flere uger og kun vandes 1 gang om ugen. Vandingen øges igen efter beskæring og ompotning. GØDNING: Flydende gødning hver 14. dag under vækst og blomstring. LUFTFUGTIGHED: Douches daglig med vand, helst regnvand.
RENGØRING: Ikke nødvendig hvis den overbruses. Brug ikke bladglans.
STUELUFT: Ret tolerant, men tåler ikke træk. Kan skades af gasos.
JORD: Bedst med spagnumkompost.
OMPOTNING: Vil man overvintre planten, ompottes den efter at være skåret tilbage om sommeren. Vær forsigtig, da stængler og rødder er sprøde. Pot igen om 4-6 uger senere, før den når blomstringsstadiet. Hvis gartneren har stukket den i en lille indre potte, skal den følge med som en del af rodklumpen. Tryk aldrig jorden for hårdt sammen.
BESKÆRING: Om foråret og inden ompotningen skæres skuddene tilbage. Det vil øge skudsætningen.
FORMERING: Små skud kan sætte rødder i små potter om sommeren. Jo før stiklingen tages, jo større bliver planten inden vinterblomstringen. Bedst i formeringskasse ved 21°C.
LEVETID: Er man ikke erfaren og ikke har drivhus, må man nok beo tragte julestjernen som enårig. Blomstringen kan vare så længe som 3 måneder.
SELSKABSPLANTER: Store eksemplarer gør sig bedst alene. Små planter med kun en enkelt stængel er velegnet i en sammenplantning.
LET/VANSKELIG: Nem at have i flere måneder, men vanskelig fra år til år. Gartnere formerer dem hvert år, og de bruger væksthæmmende stoffer, for at få kompakte planter.
--