Candela er et godt eksempel på planteforædlerens magiske evner. Den er en efterkommer af den skarlagensrøde T. fosteriana, men ved at krydse denne sort, der havde lange blomster, med tidlige, enkle tulipaner, skabte forædleren varieteter med deres helt egen karakter - de havde sortens form og blomstringstid, men en imponerende række farver. Candela er et fornemt eksempel på en sådan krydsning:
De næsten aflange blomster har en ren, smørblomstgul farve, men den blomstrer en smule senere end de tidlige, enkle tulipaner. Når blomsterne åbner sig, ses deres sorte støvknapper - en skarp kontrast til det gule. Blomstring fra midt i april. Candela kommer trofast år efter år og er derfor velegnet til bede, som der ikke skal være for meget arbejde ved.
--