Logo

Jordanalyse

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Jordanalyser er undersøgelser af jor­dens kemiske og strukturelle sammen­sætning på analysetidspunktet. Rodzo­nens kemiske og fysiske bestanddele er afgørende for planternes vækst- og ernæringstilstand og kan således un­dersøges på laboratoriet, hvorefter et rationelt gødnings- og behandlingspro­gram kan opstilles. Haveejeren kan få råd og vejledning af den stedlige have­brugs konsulent.

Analyseresultaterne er almindeligvis koncentreret omkring de tre hoved næ­ringsstoffer kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K) og angives i udskriften som talværdier.

Nitratværdien (Nv) er på det givne tidspunkt uden praktisk betydning, da jordens kvælstof ændres i takt med ændringer i temperatur, vandindholdet og mikroorganismernes virksomhed.

Fosforsyretallet (Ft) er et mål for den mængde fosfor, der er bundet i jorden som fosfater. 1 tal enhed = 0,75 kg fosfor pr. 100 m² i pløjelaget. Talvær­dier fra 0-20. Ft 10 = middel. Kalitallet (Kt) er et mål for jordens indhold af ombytteligt kalium. 1 talen­hed = 0,25 kg kalium pr. 100 m² i pløjelaget. Talværdier fra 0-20. Kt 10 = middel.

På baggrund af særlige ønsker kan analyseresultatet indeholde specielle oplysninger om næsten alle grundstof­fer i jorden, mens en værdi for alle opløste salte i jordvandet fås i et så­kaldt ledningstal (Lt). Dette oplyser om jordvandets evne til at lede en elektrisk mikrostrøm og vokser med saltkoncentrationen. En normal, vel­gødet jord skal have et ledningstal omkring 1. Ved talværdier på 2-3 kan saltskader indtræffe. Hvor jorden er tilført forskellige humusstoffer, kan et stigende ledningstal være tegn på en begyndende nedbrydning af disse stoffer.

Jordprøver udtages således, at de re­præsenterer et gennemsnit af det jord­stykke, der ønskes analyseret, men må helst ikke dække et samlet areal på

mere end ca. 1 tønde land. Prøverne, der kan udtages med en almindelig spade i pløjelaget, sammenblandes godt, og der indsendes i en forsvarlig emballage omkring et halvt kg jord til laboratoriet. Herfra modtages en ud­skrift af resultaterne, påført de oven­nævnte talværdier, hvorefter man uden risiko kan foretage behandling og til­sætning af eventuelle gødningsstoffer til jordstykket.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (15 stemmer)
Siden er blevet set 3.347 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her