Denne velbeskårne floribundarose har mængder af nye, kraftige, ensartede skud og en rigdom af blomster.
Floribundaroser, der også kaldes buketroser, har mange udsprungne blomster samtidig på samme skud, og de er kendt for deres frodige blomstring. Selvom de fleste har blomster med forholdsvis få kronblade er der nogle af dem, som næsten ligner storblomstrede blomster med mange kronblade og mere spidse knopper. Hvis man er i tvivl, kan et godt rosenkatalog fortælle, om en bestemt sort er en floribundarose.
Først fjernes skud, som sidder dårligt placeret, eller som er meget gamle og syge (vist med brun farve på tegningen). Så afkortes øvrige skud til ca. 45 cm over jorden) afhængig af sort.
A. Floribundaroser ser ofte mere "forgrenede" ud end storblomstrede roser, afhængigt af hvordan de blev beskåret sidste år. Bliv Ikke forskrækket, hvis de tilsyneladende består af en forvirrende blanding af skud og torne. Når de usunde skud er fjernet, begynder man at beskære fra en ende af.
B. Begynd med at fjerne døde eller syge skud (glem døde skudspidser, da de sandsynligvis vil blive fjernet med resten af skuddet senere). Fjern skuddet helt, hvis der er mange andre skud tilbage på planten, ellers til et punkt lige oven over en sund knop tæt ved jorden.
C. Derefter fjernes alle skud. som krydser hinanden, eller som i øvrigt er dårligt placeret. Hvis nødvendigt fjernes skuddet helt, ellers skæres ved en knop, der peger i en bedre retning. Meget tynde skud fra grunden af busken fjernes.
D. Skær hovedskuddene tilbage til ca. 45 cm, men vurder størrelse og vækstkraft med henblik på endelig højde.
E. Der vil sandsynligvis være nogle lange sideskud til hovedskuddene. De afkortes med en til to trediedel af skuddets længde. Skær tilbage til en knop, som peger udad og ikke ind mod midten af busken.
Sådan vil busken sandsynligvis komme til at se ud efter beskæring. Skelettet er allerede godt etableret og nyvækst vil hurtigt gengive planten sin sommerhøjde
UDVlD BLOMSTRINGSPERIODEN
Selvom buskene vil komme til at se mere uensartede ud i væksten, kan man udvide blomstringsperioden en smule ved at lade være med at beskære nogle af skuddene, De vil blomstre tidligere end de beskårne skud. Hvis man bruger denne metode, skal man sørge for at skære de ubeskårne skud tilbage næste år. Ingen skud bør være ubeskårne i mere end to år.
HVORNÅR DER SKAL BESKÆRES
Efterårs- og forårsbeskæring har hver deres fortalere. Et godt kompromis kan være at afkorte skuddene hos meget høje sorter med ca. halvdelen om efteråret, så evt. blæst ikke rokker planterne løse, Det er ikke nødvendigt ved kompakte sorter. De fleste foretrækker at beskære deres roser tidligt om foråret, men det bør gøres, før de nye blade er blevet alt for udviklede.
Nogle floribundaroser og storblomstrede roser sætter lange skud som er meget udsatte for vindpåvirkning.
Hvis man vil beskære om foråret, men bor hvor der er megen blæst eller på et udsat sted, afkortes de længste skud til ca. halv længde om efteråret.