Slægten Enkianthus omfatter ca. 10 arter, der alle er vildtvoksende i Østasien. Tre af arterne er især plantet som prydbuske og vokser alle i Japan. Det danske navn pagodebusk hentyder til buskens etagevis næsten kransstillede, 'vandret udbredte sidegrene, der minder om en pagode.
Alle arter er løvfældende, væksten er ret langsom, og de elliptiske blade farves smukt røde til lyst skarlagenrøde om efteråret. Blomsterstanden er endestillet med mange nikkende, klokkeformede blomster omkring løvspring i maj.
Pagodebusk (Enkianthus campanulatus) blomstrer i maj med smukke, liljekonvallignende blomster.
Vækstkrav: Planterne kan vokse i næsten al slags jord, men udvikles bedst i en let sur, sandblandet jord og blomstrer bedst i sol eller let halvskygge. Formering: Frøudsæd kan ske i drivbænk i det tidlige forår; formering ved aflæggere er dog nemmere. Nedbøjede skud udvikler rødder, når vegetationspunktet er dækket af jord. Efter roddannelsen afklippes grenene, og de nye planter kan straks anbringes i havens surbundsbed.
Anvendelse: Pagodebusk er en meget smuk plante, der især egner sig i surbundsbede med undervegetation af lyng.
Arter:
Enkianthus campanulatus bliver indtil 300 cm høj. Væksten er opadrettet med spinkle sidegrene. Blomsterne er hvidgrønne med rødlige årer.
Enkianthus campanulatus 'Albiflorus' har næsten helt hvide blomster med let rødlige årer.
Enkianthus cernuus bliver ca. 150 cm høj. Bladoversiden er lysende grøn, og blomsterne er næsten rent hvide.
Enkianthus cernuus 'Rubens' har dybrøde blomster.
Enkianthus perulatus bliver indtil 200 cm høj. Væksten er ret bred og kuplet, og de unge skud er rødligt farvede. Blomsterne er helt hvide og meget smukke.