Logo

Thevetia - Thevetia peruviana

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Thevetia - Thevetia peruviana

Thevetia er en busk, som vokser vildt i Sydamerika. Grenbygningen er spin­kel med ret få grene; den ligner slægt­ningen nerie meget. Bladene er krans­stillede med tre blade i hver krans; de siddende eller kortstilkede blade er 6- 10 cm lange og 0,5 cm brede, helrande­de og med en grøn og glat overside, mens undersiden er lysegrøn. Helheds­indtrykket er lysegrønt, især når vin­den bevæger bladene. Blomsterne er skinnende gule, safrangule eller oran­ge, trompetformede og 5-7 cm lange og 3-4 cm i tværsnit; de sidder i endestillede klaser. Frugten er en stor, bred kapsel, som indeholder meget hårde frø. Dansere ved religiøse fester i hjemegnene binder kapslerne på bene­ne, hvor de med deres raslen fremhæ­ver danserytmen; derfor kaldes plan­ten af og til bjældetræ.

Thevetia har en tyk, hvid mælkesaft, og alle dele af planten er giftige, endnu giftigere end nerie; giften er et glyko­sid med samme virkning som digitalis. Måske på grund af plantens giftighed dyrkes den sjældent i vore drivhuse; men den ses af og til som enkeltstående busk eller som hæk i frostfri egne ved Middelhavet.

 

Formering: Thevetia formeres ved frø eller stiklinger; ved begge formerings­metoder må der holdes en undervarme på 20-22°C. Planten foretrækker en porøs jord; men den synes ikke at være kræsen, og den er ret tørketålende.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.896 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her