Chionodoxa er sammensat af græsk chion = sne, og doxa = berømmelse, altså en plante, der er berømt for sin skønhed, når den dukker frem af sneen - snepryd. Chionodoxa kommer fra den del af Lilleasiens bjergegne, der er snedækket om vinteren; der er fire arter i slægten. Snepryd er en løgplante, som er nær beslægtet med skilla, men adskiller sig ved det korte, butte kronrør lige under de stjerneformet udbredte kronblade. Blomsterne sidder i små, løse klaser. Løgene er små og dækket af en papirtynd, brunlig hinde. De grønne blade er ret brede og lidt rendeformede; de begynder at visne bort straks efter afblomstringen.
Snepryd er en af vore tidligste løgplanter, der i reglen blomstrer allerede i marts.
Vækstkrav: Snepryd trives godt i enhver ikke for stiv havejord og klarer sig i både sol og halvskygge, men foretrækker en lun og let jord. Man kan bruge den i stenbedet og græsplænen, i forgrunden af busketter og sammen med andre forårsløg. Den er en af vore tidligste løgplanter, som står i fuldt flor, endnu inden erantis og vintergæk har afblomstret. Den formerer sig villigt på voksestedet ved frø og sideløg. og det er sjældent nødvendigt at omplante den. Omplantning og lægning af nye løg sker bedst tidligt på efteråret, og løgene skal helst i jorden så hurtigt som muligt, da de dårligt tåler udtørring.
Snepryd egner sig godt sammen med andre forårsløg, her blandet med Scilla sibirica.
Arter:
Chionodoxa gigantea er den største art. Den bliver 20-25 cm høj, men bærer sjældent mere end 3-4 blomster på hver stængel. Blomsterne er ensfarvet blåviolette; undertiden har de en lille hvid plet i midten.
Chionodoxa luciliae er den almindeligste art. Den bliver 10-15 cm høj og bærer op til 10-12 blomster på hver stængel. Arten har lyseblå blomster med en tydelig hvid midte; men der findes sorter med hvide blomster, 'Alba', og lyserøde blomster, 'Rosea'. Desuden findes der en særlig rigtblomstrende sort, 'Pink Giant' med gammelrosa blomster.
Chionodoxa sardensis bliver 10-15 cm høj og har dybt ensianblå blomster uden hvidt øje, men med hvide støvdragere. Den er meget rigtblomstrende og fremkommer noget senere end de øvrige arter.
Chionodoxa tmolusii bliver ca. 15 cm høj og får op til en halv snes blomster i klasen; de har hvide kronblade med blå violet spids og en mørkere stribe ned langs midten af hvert kronblad.
Hybrider: På grund af det nære slægtskab er det lykkedes at krydse Chionodoxa luciliae med Scilla bifolia; derved har man fået en plante, som man kalder Chionoscilla allenii. Den har længere løvblade end nogen af forældrene, og blomsterne sidder 6-8 sammen i klaser på ca. 20 cm høje stængler. De er dybblå uden hvide pletter og antager en dybviolet farve under afblomstringen.