To særlig smukke arter af Hypoestes er meget efterspurgt af samlere. Oprindelig blev de betragtet som varmhusplanter og blev dyrket ved høj temperatur. Men, som af mange andre stueplanter, er der udviklet nye varieteter, der klarer sig ved noget lavere temperatur.
De tilhører Akanthus-familien og stammer fra Madagaskar, hvorfra de importeredes i 1874. Slægten består af godt fyrre arter, hovedsagelig fra det sydlige Afrika.
Hypoestes sanguinolenta er bedst kendt. Den har dunede, aflange, 5-8 cm lange blade med farvede ribber og et uregelmæssigt mønster af lyserøde pletter (som giver den sit engelske kælenavn »fregnefjæs«). Blomsterne er sart purpur og hvide og kommer kun på lidt ældre planter. Den dyrkes mest for bladenes skyld.
H. aristata bliver 60 cm høj, med større, mere spidse blade, som sidder jævnt fordelt på ranker. Blomsterne er lyst purpur med dunede svælg.
H. sanguinolenta kan frøformeres, hvis man da har held til at skaffe sig frø. Man kan normalt købe planterne fra sent på foråret og frem. Man bør vælge buskede planter med udtalt farvekontrast på bladene. Begge varieteter må nok betragtes som kortlivede, men man kan starte dem forfra fra stiklinge hvert år.
Billede øverst: Hypoestes sanguinolenta
Blomsterstand af Hypoestes aristata. Denne art er sjælden, og dens blade er ikke så bragede.
Hypoestes sanguinolenta sætter mange sideskud. Den kan beskæres og bliver derved tættere.
STØRRELSE: H. sanguinolenta bliver kun ca. 30 cm høj. H. aristata bliver godt 60 cm. Plejes de rigtigt, busker de sig pænt.
VÆKST: Begge når deres fulde størrelse på et år.
BLOMSTRING: Midsommer. Blomsterne er lyst purpur til lilla hos H. aristata, men mindre interessante end bladene.
DUFT: Ingen.
LYS: De skal have rigelig lys. En nord- eller østvendt vindueskarm uden sol er ideel. I ringe lys taber bladene en del farve.
TEMPERATUR: 18·20°C· både sommer og vinter. Tåler op til 24°C om sommeren, forudsat at ventilationen er i orden.
VANDING: Vand rigeligt, måske hver anden dag om sommeren, mens 1 gang om ugen skulle være tilstrækkeligt om vinteren.
GØDNING: Vand med 1/2 dosis af det anbefalede om sommeren.
LUFTFUGTIGHED: Konstant høj luftfugtighed. Stil potten på våde småsten i en underskål. Det er bedre end en douche.
RENGØRING: Støv bladene af med en blød klud. Tåler ikke bladglans.
STUELUFT: Ikke særlig tolerante. Tåler hverken tobaksrøg, gasos eller tør luft. De holder af frisk luft, men ikke træk.
JORD: Pottejord nr. 2.
OMPOTNING: Om foråret, hvis man ellers har den fra år til år.
BESKÆRING: Beskæres kun andet år, hvor den skæres ned til ca. ½ størrelse.
FORMERING: Tag stiklinge af de unge skud om foråret, 5-8 cm lange. Stikkes på undervarme eller under plasticpose. Temperaturen må være mindst 20·. De kan sås om foråret ved 20°C. Både stiklinge og frøplanter må knibes et par gange, for at de tvinges til at buske sig.
LEVETID: Da væksten kan blive ranglet og uskøn, bør man forny dem hvert forår. De unge planter er de pæneste.
SELSKABSPLANTER: Da de i sig selv er graciøse og kræver særlig pasning, står de bedst alene.
LET / VANSKELIG: Ret svær.
Ompotning
1. Pot om om foråret hvis potten er for lille, eller rødderne vokser gennem drænhullet. Gennemvand den.
2. Tilbered en nummeret større potte med drænlag og et lag fugtig kompost nr. 2.
3. Hold den gamle potte med den ene hånd og støt komposten med den anden. Bank potteranden, til klumpen løsnes.
4. Uden at beskadige rødderne fjernes gammel jord med en pind eller blyant.
5. Stil planten i midten af den ny potte.
6. Fyld op med frisk kompost og tryk den sammen. Sørg for at alle rødder er dækket. Stil den skygget og uden vand et par dage, for at stimulere rødderne til at søge ud i den ny kompost.
Frøformering
Så om foråret.
1. Lav en såbakke til med drænlag og steril kompost.
2. Spred frøet jævnt og dæk med et lag kompost, svarende til frøenes tykkelse.
3. Læg glas over. Stil det mørkt eller dækket med et mørkt stykke. Vend glasset hver dag. Komposten må ikke tørre ud. Stilles ved 21°C.
4. Når frøet er spiret, stilles bakken lysere, og glasset fjernes.
5. Når planterne er store nok, fjernes de svageste, så der bliver 2-3 cm mellem de resterende.
6. Når de er tilstrækkeligt store, pottes de enkeltvis.
Knibning
Knib endeknoppen, når planterne er ca. 12 cm høje og har sat 2 par nye blade.
Luftfugtighed
Stil potten i en underskål med våde småsten. Potten må ikke røre vandet.
Vanding
Vand oppefra, helst med regnvand. Tøm underskålen for det overskydende efter et kvarter.
Skudspidsstiklinge
1. Hypoesies bliver ranglet efter et år. Det er derfor bedst at tage stiklinge hvert år. Klargør en potte med drænlag og en blanding af lige dele sand og spagnum.
2. Vælg et skud med mindst 2 par sunde blade og en endeknop. Skær den af et stykke under andet blad par.
3. Tilskær stiklingen lige under et bladpar.
4. Fjern det nederste par blade.
5. Dyp snitfladen i hormonpudder og ryst det overskydende af.
6. Lav med en pind eller blyant små huller langs potteranden.
7. Sæt stiklingene, så de hviler på bunden af hullerne, og bladene er fri af komposten. Vand; dæk med en plasticpose holdt oppe af en bøjle. Fjern posen 5 minutter hver dag. Komposten må aldrig tørre ud. Stilles ved ca. 20°C.
8. Efter 3 uger fjernes dækket, og når væksten er godt i gang, pottes de normalt. 3 planter i hver potte.
Hvad gik galt?
1. Planten hænger slapt For koldt og/eller for vådt.
Lad den tørre og stil den lunere, til den har rettet sig. Vand noget mindre.
2. Bladene misfarvede. Brune skjoldformede insekter på undersiden. Skjoldlus.
Meget almindeligt. Fjernes med vatpind dyppet i sprit.