Selvom den tit ses som frøplante, vokser den ikke særligt godt uden for sit egentlige område. Den skal bruge meget varme og meget plads til rødderne.
Denne slægt rummer kun en enkelt art, Carnegia gigantea. Det er den gigantiske, søjleformede kaktus, som især vokser i det sydlige Arizona og tilgrænsende områder i Mexico. Den kan ende med at blive over 12 m høj og veje mange tons. Den vokser meget langsomt, og de største planter er formentlig 200 til 300 år gamle. Blomstringen begynder ikke før planten er over 1 m høj, hvilket kan tage 40 år, selv under gode betingelser.
--