Logo

Filodendron - Philodendron

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Filodendron - Philodendron

Det botaniske navn for filodendron, Philodendron, kommer af de græske ord phileo = elske og dendron = træ og hentyder til, at de fleste filoden­dron-arter i naturen klatrer op ad an­dre plantevækster . Filodendron-slæg­ten er hjemmehørende i tropisk Syd­amerika, hvor der er varm og fugtig luft, men planterne kan tilpasse sig klimaet i en stue. Der findes talrige forskellige filodendron-arter, men kun 10-12 af dem dyrkes i større omfang. Det er planter, som udelukkende dyr­kes for bladenes skyld. Blomsterne minder om kalla-blomster, og filoden­dron og kalla tilhører da også samme familie.

 

Philodendron scandens er den hyppigst dyr­kede filodendronart, og den er meget let at dyrke.

 

Philodendron erubescens 'Red Emerald' er en hurtigvoksende filodendronsort, der let bliver meget for stor til at have i en almindelig stue.

 

Arter: Filodendron-slægtens plantear­ter kan enten være klatrende eller ikke-klatrende, og bladene kan være helrandede eller indskårne. Derfor kan planterne praktisk inddeles i fire grupper:

 

Klatrende arter med helrandede blade:

Philodendron erubescens stammer fra Colombia. Stænglen er rød til grønlig­rød og forsynet med mange små luft­rødder. Bladene er ovalt hjerteforme­de, olivengrønne på oversiden, rødlige på undersiden. Planten vokser hurtigt. Sorten Philodendron erubescens 'Bur­gundy' er stærkere rød og har store blade. De hyppigst dyrkede sorter er imidlertid Philodendron erubescens 'Anderson Red' og Philodendron eru­bescens 'Red Emerald'.

Philodendron ilsemannii har læderagti­ge, pilformede grønne blade med ure­gelmæssige hvide og gråhvide pletter på oversiden. Bladene er mindst dob­belt så lange som brede. Unge planter har rosa bladpletter; stænglen er forsy­net med korte luftrødder.

Philodendron melanochrysum ' Andreanum' med »guldstøv« på bladene.

 

Philodendron melanochrysum har lod­ret nedhængende, slankt pilformede, helrandede blade, der er kobberskin­nende mørkegrønne med lysegule årer. De bliver indtil lange. I el­lys ser bladene ud, som var de dækket af guldstøv. Den kræver meget høj luftfugtighed og ikke under . Må­ske den mest dekorative af arterne.

 

Philodendron scandens stammer fra Puerto Rico. Den har grønne, tynde stængler med meget få luftrødder. Bla­dene er 7- lange og 5- brede, læderagtige og hjerteformede. Når planten bliver ældre, bliver blade­ne både større og længere, op til . Den er let at formere og dyrke, lige­som den ikke stiller store temperatur­og lyskrav. Det er den hyppigst fore­kommende filodendron-art i kultur.

 

Klatrende arter med indskårne blade:

Philodendron elegans stammer fra Bra­silien. Den har en kraftig stængel med mange luft rødder ved bladfæsterne. De blågrønne blade er læderagtige, 40- i diameter og indskårne helt ind til midterribben. Bladstilken kan blive meget lang, 30-. Planten tåler om vinteren temperaturer ned til 10-.

Philodendron laciniatum stammer fra Brasilien. De mørkegrønne, glinsende blade er uregelmæssigt tredelt eller firdelt indskårne, og bladnerverne er nedsunkne. Bladstænglen er lang, 40­-, rund og ru.

Philodendron panduriforme stammer fra Brasilien. Den har tre bladtyper , idet de nederste blade er langagtige, de midterste kan i formen minde om en violin, og de øverste er 3-5-lappede. Bladenes midternerve er meget tyk; bladstilken er 24- lang. Philodendron squamiferum stammer fra Guyana. Bladene er 25- store og grønne med røde nerver på undersiden. Bladene hos ældre planter er 5-lappede, mens de hos unge er 3­lappede. Den lange, runde bladstilk er besat med 4- lange, røde, senere grønne børstehår. Den er ret varmekrævende.

 

Ikke-klatrende arter med helrandede blade: Philodendron cordatum stam­mer fra det sydlige Brasilien. Den har store, mørkegrønne, hjerte- til skjold­formede blade med kraftig bladstilk.

 

Ikke-klatrende arter med indskårne blade: Philodendron bipinnatifidum er hjemmehørende i Brasilien. Stænglen er håret og tæt besat med meget store, 50- lange, læderagtige blade, der er dybt indskårne. Den er let at dyrke, men kræver megen plads. Philodendron martianum stammer fra Brasilien. Fra den nedliggende stamme hæver sig store, 30- lange, læderagtige, lancetfonnede blade på en ca. lang, opblæst bladstilk. Philodendron selloum stammer fra Bra­silien og Paraguay. Bladene er meget store, 50-, hjertefonnede og forsynet med gennemskinnelige stri­ber og pletter. Stammen bliver træ­agtig.

 

Pleje: Filodendron-arterne foretræk­ker temperaturer mellem 16 og og høj luftfugtighed. Den høje luftfug­tighed kan man opnå ved at overbruse planterne regelmæssigt. Planterne er ikke lyskrævende. Pottejorden skal være jævnt fugtig om sommeren, mere tør om vinteren. Om sommeren tilfø­rer man regelmæssigt næring med van­dingsvandet. Ompotning er kun sjæl­dent nødvendig. Skal der ompottes, er det bedst om foråret, og der bruges en luftig pottejord baseret på tørv.

 

Formering: Ved stiklingeformeringer kan man bruge enten top- eller ledstiklinger. Topstiklinger kan skæres af i 10-'s længde og stikkes ca. ned i en porøs jord. Resten af stænglen under toppen kan deles i stykker med mindst et blad på hvert stængel stykke og stikkes som topstiklinger. Tempe­raturen i stikkejorden skal være ca. , og stiklingerne har bedst af at blive dækket med plastic, der holder på fugtigheden. Ved frøformering sås bedst i april, hvorved man opnår, at småplanterne får en lang vækstsæson. Frøet sås i en fugtig, porøs tørveblan­ding ved en temperatur på ca. . Frøet overdækkes let, og de første uger efter såningen dækkes såkassen med plastic for at holde sluttet luft. Når planterne har fået et par blade, kan de pottes op.

 

Som espalierplante trives alle filodendron-arter godt op ad en tonkinstok, omviklet med tørvemos eller hvidmos, som hele tiden holdes fugtigt.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (33 stemmer)
Siden er blevet set 32.143 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her