Galler

Ved galler forstås i bredeste forstand de abnorme dannelser i planters væv, der fremkaldes ved påvirkning fra dyr eller mikroorganismer. Misdannelserne kan forekomme som opsvulmning, væksthæmning eller filtdannelse; men det, man i daglig tale kalder galler, er udvækster på forskellige dele af plan­ten, oftest meget karakteristiske af form, farve og placering.

Størstedelen af de typiske galler skyl­des insekter (bladhvepse, galhvepse , galmyg, bladlus) samt galmider, og mange af disse galledannende dyr be­stemmes sikrest på deres galler.

Bedeguarer eller mosgaller på rose fremkaldes af en lille galhveps Rhodites rosea.

Galler findes langt hyppigst på ungt væv som knopper og blade, og den enkelte galledanner er som oftest knyt­tet til en bestemt plantedel på en eller ganske få plantearter. Mekanismen i dannelsen af galler er ikke helt klar­lagt; men alt tyder på, at galledannel­sen typisk kan opfattes som plantevæ­vets reaktion på tilstedeværelsen af et æg eller en larve af f.eks. et insekt. Ægget bores ofte dybt ind i plantevæ­vet, og det omgivende væv begynder da at vokse stærkt. Gallens centrale del, hvori ægget, senere larven, befin­der sig, udvikles til et hulrum, der kaldes larvekammeret. Uden om dette ligger et lag næringsrigt, ofte stivelses­holdigt væv, der igen er omgivet af ledningsvæv og yderst af et beskytten­de lag. På denne måde er larven sikret både føde og beskyttelse under sin udvikling. Af denne type findes her i landet alene på vedplanter ca. 50 for­skellige galler, og også på urteagtige planter træffes et stort antal.

De velkendte, 2- lange galler på skud af gran, som p.gT. af deres udse­ende har fået navnene »jordbærgalle« og »ananasgalle«, skyldes arter af bladlus, fortrinsvis de såkaldte cher­mes-lus. Åbnes en sådan galle, ses et stort antal kamre, hvori bladlusene udvikler sig for sidst på sommeren som voksne bladlus at forlade gallen, der derefter tørrer ind. Lange, deforme skudspidser på ene, bestående af tre nåle, kaldes »kikbær« og fremkaldes af en lille galmyg, hvis larve sidder be­skyttet i gallen. Kikbær har i øvrigt i folkemedicinen været anvendt som middel mod kighoste. Bladgaller træf­fes i et utal af størrelser, former og farver. Særlig mange findes på eg, hvor galhvepse fremkalder f.eks. de skive­formede »knapgaller« eller de iøjne­faldende, op til brede, rødlige »galæbler«.

Disse bladgaller på eg er 10- i tværsnit. De fremkaldes af en galhveps.

På pil er bladhvepse årsag til både bønneformede, nyreformede, aflange og kugleformede, ofte røde bladgaller, og en galmyg fremkalder de rødlige, op til høje, spidse galler på bøgeblade. De mærkeligt udseende, spiralformede »proptrækkergaller« på bladstilken af poppel skyldes ligesom galler på bladets midtribbe tilstedevæ­relsen af bladlus af slægten Pemphigus. På skud af rose ses ofte store, lådne, mosagtige klumper, der kaldes bede­guargaller eller »rosenkonger« og er fremkaldt af en galhveps. Ligeså er en galhveps årsag til »egeroser«: op­svulmede ege knopper af udseende som lærkekogler, mens »tjørneroser« og »pileroser«, som er misdannede, roset­agtige skudspidser, er resultatet af gal­myggelarvers aktivitet. De bedst kend­te knopgaller er vel de stærkt opsvul­mede knopper af hassel, solbær og taks, som rummer et stort antal mikro­skopiske galmider. I sommerens løb forlader galmiderne gallen for at opsøge nye knopper med nedsat skudvækst som resultat, idet angrebne knopper forbliver lukkede og efterhånden tør­rer ind.

For alle de ovennævnte galledannere gælder groft sagt, at afplukning af gallerne formindsker antallet de føl­gende år, men kun hvis denne fjernelse sker, mens æg, larver eller mider stadig befinder sig i gallen. Dette kan ret let undersøges ved at åbne et antal galler og eventuelt benytte sig af en lup.

De såkaldte rodhalsgaller, som kan træffes på rødder af frugttræer og ro­ser, skyldes bakterien Agrobacterium tumefaciens. Gallerne, som typisk er et par cm brede med lys og glat, senere mørk overflade, synes på trods af det til tider ret drastiske udseende ikke at påvirke planten væsentlig. Af andre plantesygdomme, hvis sygdomsbillede involverer galledannelse, kan nævnes svampesygdommene kålbrok og kar­toffelbrok.

Tværsnit af bladgalle hos bøg.