Hanesporetjørn er forsynet med kraftige, indtil 8 cm lange, spidse, glinsende brune torne, som har givet planten både det danske og det botaniske navn (crus-galli = haneben). Den udvikles til en kraftig og bred busk eller et lille træ med meget tæt forgrening. Bladene er store, blanke og læderagtige og har om efteråret en pragtfuld orange eller skarlagenrød høstfarve. Blomstringen finder sted i maj eller begyndelsen af juni; den enkelte blomst er 1,5 cm i tværsnit og har en ram, lidt ubehagelig lugt. Blomsterne er samlet i halvskærme. Frugterne er matrøde; de modner i oktober og sidder længe på buskene.
Vækstkrav: Som de øvrige tjørnearter stiller hanesporetjørn ikke særlige krav til klima og jordbund, men trives næsten overalt.
Pleje: Formeres ved frøudsæd om efteråret eller, efter vinteropbevaring af frøet i fugtigt sand, det følgende forår. Da væksten er bred og kraftig, bør buskene allerede fra begyndelsen have god indbyrdes afstand, gerne 4-6 m. Ved opstamning kan man forme planterne som små stammetræer, der udvikler en flad, akacielignende krone; ellers bør man ikke foretage indgreb med kniv eller saks, som kun fremmer udviklingen af en mængde vanris. Efter bortskæring af større grene bør sårene straks smøres med et sårmiddel.
Hanesporetjørn ( Crataegus crus-galli) har matrøde frugter af stor holdbarhed.
Anvendelse: Hanesporetjørn er for voldsom til den lille have; den passer bedst i større haver og parker. I fritidshaven er den en velegnet plante, der giver gode redemuligheder for fuglene. Denne tjørneart bør dog ikke plantes i anlæg ved skoler og børnehaver, da dens kraftige torne er farlige for legende børn.