Efter Danmarks indtræden i EU kræves det, at alle sorter af de vigtigste grønsagsarter bliver undersøgt for følgende egenskaber: selvstændighed, ensartethed og stabilitet, den såkaldte SES-afprøvning. Opfylder sorten disse krav, optages den på en national sortsliste eller i en fælles EU-sortsliste, og herefter må den forhandles inden for EU.
Sortstorsøg med grønsager var ikke ukendt i Danmark, før vi kom ind i EU. I de sidste 50 år har der på frivillig basis været foretaget afprøvninger ved Statens Forsøgsstation for Grønsager og i Fællesudvalget for Prøvedyrkning af Køkkenurter (FPK). Mange sorter er blevet afprøvet og bedømt gennem årene, og de anerkendte har som en garanti for sortens dyrkningsværdi fået tilføjet et S eller P til sortsnavnet. I dag tilføjes et S efterfulgt af et årstal, der fortæller, hvilket år sorten er godkendt. Der sker stadig forbedringer af sortimentet, og variationen er stor inden for egenskaber som tidlighed, form, farve, holdbarhed og hårdførhed over for kulde og sygdomsangreb. Mange sorter kunne tidligere kun dyrkes, når dagene var under eller over en vis længde (kortdags- og langdagsplanter; se disse artikler); blev dette ikke overholdt, ville en uønsket blomstring indtræffe. I dag er mange sorter dagneutrale, og der er større mulighed for at dyrke dem i hele vækstsæsonen.