Lotus er et gammelt græsk navn, der har været knyttet til flere planteslægter; corniculatus betyder krummet eller hornformet og hentyder til ærteblomstens største kronblad, fanen, der er krumt tilbagebøjet. Kællingetand har 20-30 cm lange, krybende stængler med små tredelte blade, der hver har et par bitte små, brune akselblade. Den breder sig villigt og danner et tæt, grønt tæppe. Undertiden kan den udvikle sig for voldsomt under gode forhold; men især som murplante er den glimrende, fordi blomstringen fortsætter langt ind i efteråret. Varieteten 'Pleniflorus' har dobbelte gule ærteblomster og er den bedste til havebrug.
Vækstkrav: Kællingetand er uhyre nøjsom og stiller ingen særlige krav til jorden; men den blomstrer frodigst i fuld sol. Formeringen kan ske ved deling eller frøudsæd.
Kællingetand (Lotus corniculatus) er en glimrende murplante, der blomstrer til langt hen på efteråret.
Andre arter: Der findes flere arter af kællingetand i den danske natur. Sumpkællingetand (Lotus uliginosus) ligner meget Lotus corniculatus, men findes på fugtige steder.
Lotus berthelotii, der også kaldes duenæb, stammer fra De eanariske øer. Den har smalle, sølvgrå blade og smukke, skarlagenrøde blomster. Desværre er den ikke hårdfør hos os, men den er en fremragende ampelplante, som ikke kræver overvældende megen fugtighed. Man formerer den ved stiklinger om foråret. Der plantes flere sammen i en potte med enhedsjord, som stilles i hus, gerne på undervarme. Den overvintres lyst ved ca. 5°C og vandes sparsomt.
Lotus jacobaeus, asparges ært eller kantbælg, blev tidligere dyrket som
enårig plante i køkkenhaven; man spiste bælgene som erstatning for asparges. Det er en ca. 30 cm høj plante med rødbrune blomster midt på sommeren. Man sår den på friland i april-maj.
Kællingetand har en smuk slægtning på Tenerife. Den hedder duenæb (Lotus berthelotii) og kan hos os anvendes som hængeplante i et sydvindue. Den blomstrer i februar og har vækstperiode indtil august.