I lighed med hvidgranen hjemmehørende i en bred zone i det nordlige Nordamerika fra Alaska til Labrador, ofte på mere våd bund end hvidgran. Bliver i sit hjemland op til 30 m høj og ses ofte med monstrøs, smal søjleform. Som plantet i Europa oftest med bredere kegleform og sjældent højere end 10-15 m. I Danmark i botaniske samlinger og enkelte haver og parker.
Skuddene er hårede med blågrønne, ret bløde, korte, langs oversiden fremadrettede nåle; lugter balsamagtigt ved knusning.
Blomstring ofte overdådig; både han- og hunblomster ca. 2 cm lange.
Koglerne er 3-5 cm lange og kan sidde i årevis på træet uden at åbne sig; skællene er afrundede eller svagt tandede.
Barken er rødligt grå, med alderen violetgrå, groft skællet.