Lammeøre er et meget betegnende navn for denne plante, hvis bredt lancetformede blade er tæt besat med en grålighvid filt. Bladene overvintrer, blot voksepladsen ikke er for fugtig. Blomsterstænglerne bliver 40-60 cm høje og bærer purpurfarvede læbeblomster.
Vækstkrav: Lammeøre er en meget nøjsom plante, der trives allerbedst på en tør og næringsfattig jord. Derimod får man ikke glæde af den på fugtig jord eller under skyggende træer eller buske.
Pleje: Lammeøre formeres ved deling om foråret. Hvis man foretager delingen om efteråret, kan man risikere, at rødderne ikke får rigtig fat og rådner i en fugtig periode om efteråret eller vinteren. De afblomstrede stængler skal fjernes i september, hvis man da ikke allerede har fjernet dem, så snart de begynder at vise sig sidst i juni. Planterne er nemlig langt smukkere uden blomsterne, der forstyrrer det kønne billede af det lysegrå bladtæppe. I øvrigt findes der nu en sort, som sjældent udvikler blomster; den hedder 'Siiver Carpet', og den bør foretrækkes fremfor arten. Lammeøre kræver ingen større indsats af haveejeren. Om foråret kan det dog blive nødvendigt at fjerne vissent eller rådnet løv. Hvert 3. eller 4. år bør man foretage en omplantning, idet lammeøre er tilbøjelig til at blive nøgen i midten af planten, efterhånden som nyvæksten fortsætter ud i periferien.
Anvendelse: Lammeøre har mange gode egenskaber som haveplante, og de giver mange muligheder for anvendelse. Den diskrete farve- og stofvirkning gør den velegnet til plantning sammen med de fleste stauder. De grå farvetoner er gode til at skille stauder med »skrappe« farver, og samtidig klæder det grå løv alle planter med blå, violette og purpur farver. På tørmure, stengærder og terrasser er lammeøre en god plante, som hurtigt breder sig. Som bundplante i rosenbede har den stor dekorativ virkning; men dens visne blade kan være vanskelige at fjerne, når de hænger fast i rosentornene. I bondehaver ser man den af og til anvendt som kantplante. Smukke naboplanter er brudeslør, hindebæger, hornviol, lavendel, mandstro og salvie. Som »tæppeplante« omkring solitærstauder som kleopatras nål og raketblomst eller i et bed med liljer kan den ligeledes anbefales.