Karma er græsk og betyder rør. Navnet har planten fået p.gr. af de hule stængler; det var den franske botaniker Clusius (se denne artikel), der 1564 navngav den og kaldte den sydamerikansk-vestindiske plante Canna indica; dette misvisende navn overtog Linné senere. Canna-arterne dyrkes praktisk talt ikke mere, og havesorterne har man givet fællesnavnet Canna indica-hybriderne.
Kanna kræver god plads og megen næring. Knaldene skal opbevares frostfrit.
Kanna er en noget voldsom plante og anvendes bedst i større haver og offentlige anlæg, hvor dens rigdom af grønne eller brunlige blade og stærkt farvede, eksotiske blomster lettere indpasses i havearkitekturen. Har man en lun plads ved terrassen eller et læhjørne i græsplænen, kan man også dyrke karma i en mindre have - men den kræver pasning. Som potteplante er den velegnet, og til dette formål har man frembragt nogle særlig lave sorter på 40-. Både til stue- og havebrug findes der planter med røde, orange, gule, rosa, laksfarvede, tofarvede og plettede blomster. 'Lucifer' med gulrandede, ildrøde kronblade er en sort til stue brug.
Vækstkrav og pleje: Kanna har stængelknolde, som man køber tidligt om foråret. De plantes i let fugtig, humusrig jord i potter eller kasser, som anbringes på et varmt, skygget sted med fugtig luft. Der må gerne være eller mere, og planterne sætter især pris på undervarme. Der vandes sparsomt i begyndelsen; men når rodudviklingen er godt i gang, skal planterne vandes rigeligt. Efter at der er dannet nogle få blade, kan man sænke temperaturen lidt. Der gødes jævnligt, og planterne vænnes gradvis til lys og luft, indtil de sidst i maj eller først i juni er helt afhærdede og kan udplantes på voksestedet med en afstand på 40-. Jorden må i forvejen være bearbejdet i rigelig dybde eller om nødvendigt være udskiftet med bladmuld. Der gødes og vandes jævnligt hele sommeren. Det er bedst, at voksestedet ligger i læ, da bladene ellers let bliver ødelagt af blæst, og kanna kræver både fuld sol og godt dræn. I oktober - eller når frosten har ødelagt toppen - graver man stængelknoldene op, lader dem lufttørre nogle dage på et skyggefuldt sted og opbevarer dem vinteren over i en tør, frostfri kælder.
Formering: Store knolde kan deles om foråret; men det er nødvendigt at lade dem spire i et væksthus først, så at der bliver mindst en spire på hver del. Det er næppe muligt at få spiredygtigt frø af kanna på friland her i landet; men man kan undertiden købe frø, som udsås i hus på let, sandblandet bladmuld i februar. Frøet er meget hårdt og skal udblødes i varmt vand i et døgn før udsåningen.