Der findes langt flere klatrende philodendron end buskede, og de anvendes oftere som stueplanter. Størstedelen kommer fra Mellemamerika, hvor de vokser meget hurtigt. De er mere tilbøjelige end de buskede til at blomstre indendørs, og har en Calla-lignende blomst med en kolbe i et svøb. Da de er klatreplanter, skal de altid have støtte, enten af kraftige bambuspinde eller en mosomviklet stok. De mosomviklede må foretrækkes, da de giver de luftrødder, som mange philodendron danner, noget at klynge sig til.
Den bedst kendte af alle philodendron er P. scandens, der har forholdsvis små, hjerteformede blade. Den vokser hurtigt og kan snart dække et espalier af bambus eller plastic fastgjort til potten. Den egner sig som ampelplante med de lange, hængende ranker.
Næsten lige så populære er de forskellige hybrider. Blandt dem er P. erubescens, P. »Emerald Queen«, P. »Red Emerald«, P. tuxla og den ny varietet P. »Emerald Prince«. De har meget større blade end P. scandens, nogle klart grønne, andre rødbrune. Da de normalt vokser hurtigt, er de velegnede i kontorer og banker.
En anden Philodendron, pertusum, ligner en miniudgave af Monstera deliciosa.
Der findes langt flere philodendron, som næsten alle er gode stueplanter.
P. melanochrysum ligner P. scandens, men har sort-grønne, fløjlsbløde blade. P. ilsemanii er for samlere, men den vokser desværre langsomt. Bladene ligner P. erubescens blade men er svagt brogede.
P. elegans, vokser også langsomt og har dybt indskårne blade.
Køb kun klatrende philodendron i frodig vækst og med dybt grønne blade. Underernærede, ranglede planter vil aldrig regenerere. Undgå dem, der har gule blade forneden. Den slags planter må altid have en solid støtte, helst en mospind.
Billede øverst: Philodendron scandens, hjertefilodendron. Denne plante er også ideel som hængeplante.
Philodendron pertusum ligner meget Monstera deliciosa
Philodendron »Emerald Queen«.
Philodendron tuxla. Klatrende philodendron hører til de nemmeste og kraftigste stueplanter. De skal alle bindes op.
STØRRELSE: De fleste klatrende philodendron vil altid blive store, undertiden lidt magre planter. Endeskuddene kan ledes, så de både kan vokse opad og nedad. Vil man tvinge en ranke i en skarp bøjning, må det gøres forsigtigt og langsomt. Måske hænges små vægte 2-3 dage i den ranke, som skal bøjes nedad.
VÆKST: De enkelte ranker kan vokse fra ½ til 1 m om året.
BLOMSTRING: I stuen kommer de sjældent i blomst; men sker det, vil det være om foråret eller sommeren.
DUFT: Ingen.
LYS: De trives bedst på en lys plads (dog ikke i direkte sol), men de tåler temmelig megen skygge.
TEMPERATUR: 12-18°C, om sommeren helst ikke over 25°C.
VAND: Der vandes regelmæssigt, oppefra. I vækstperioden 2 gange om ugen, om vinteren en gang ugentlig eller mindre.
GØDNING: Vandingsvandet tilsættes flydende gødning hver 14. dag under væksten.
LUFTFUGTIGHED: De holder af en douche med lunkent vand et par gange om ugen.
RENGØRING: Bladene tørres af med lunkent vand. Bladglans kan anvendes hver anden måned.
STUELUFT: Bestemt ikke sarte.
JORD: Pottejord nr. 2 er udmærket, selvom en god spagnumholdig pottemuld nok må foretrækkes.
OMPOTNING: Unge planter skal ompottes mindst 1 gang om året. Ældre planter topdresses.
BESKÆRING: Bliver planten for ranglet eller udisciplineret, kan den skæres kraftigt tilbage med en skarp kniv, lige over et blad. Kniber man skudspidserne, vil planten blive mere busket.
FORMERING: Enten kan man så frø, som skal være modnet i troperne, eller, mere almindeligt, bruge grenstiklinge. For at få en god begyndelse
må de have et vækstpunkt og stilles ved 21-24°C.
LEVETID: Skulle holde mindst 4-5 år.
SELSKABSPLANTER: De trives sammen med de fleste grønne planter.
LET / VANSKELIG: En let plantegruppe for begyndere.
Opbinding
1. Ca. 5 cm fra hovedstammen presses forsigtigt en støttepind 2/3 ned i komposten.
2. Bind en ca. 25 cm lang snor fast til pinden ind mod stammen.
3. Slå en løkke om stammen, som vist på tegningen.
4 Bind en fast knude ved pinden. Gentag dette flere gange med passende afstand.
Rengøring og overbrusning
Tør støvet af bladene med en blød klud og vask med lunkent vand. Støt samtidig bladet.
Overbrus to gange om ugen med fin forstøvning.
Ompotning
1. Om foråret må der pottes om, hvis rødderne vokser ud gennem drænhullet, og bladene er blege. Gennemvand først og fjern støtten.
2. Læg dræn og og et lag fugtig, spagnumholdig kompost. Bruges samme potte igen, må den gøres grundigt ren.
3. Potteklumpen løsnes langs kanten med en kniv.
4. Støt planten både foroven og ved jorden, mens den forsigtigt tages ud.
5. Uden at skade rødderne fjernes noget af den gamle jord med en pind eller blyant.
6. Stil planten midt på den friske kompost.
7. Fyld op med kompost.
8. Pres tæt ned om rødderne.
9. Sæt forsigtigt stativet på plads, men undgå at skade rødderne. Bind planten op igen.
10. Stil den i skygge og uden vand i 2 dage for at stimulere rødderne til at søge ud i den ny kompost.
Skudspidsstikling
Stiklinge tages først på sommeren.
1. Tilbered potte eller formeringskasse med drænlag og lige dele groft sand og kompost nr. 1.
2. Tag et skud med mindst 2 sunde blade og en endeknop.
3. Skær stiklingen tillige under et blad.
4. Fjern det nederste blad.
5. Lav huller i komposten med en pind eller blyant. Dyp snitfladen i hormonpudder og sæt den på plads, så bladet lige er fri af komposten.
6. Gennemvand. Fjern dækket 5 minutter hver dag. Komposten må ikke tørre ud. Stil den ved 20-25°C.
7. Efter 3 uger fjernes dækket, og når væksten er i gang pottes normalt.
Hvad gik galt?
1. Bladene hænger, skønt planten er sund. For tør. Stil den i en spand vand, og lad den derefter dryppe af.
2 Væksten går i stå, bladene er matte. For koldt, stil den lunere.
3. Bladene farveløse. Ingen nyvækst om foråret. Næringsmangel. Plant om eller giv mere gødning.
4. De nederste blade bliver gule og falder af Overvanding. Lad den stå tørt, til den retter sig og vand mindre, især om vinteren.
5 Brune eller sorte ringe eller rande på bladene. Svidning. Sørg for at bladene ikke rører ruden om vinteren. Bladene må ikke være våde i direkte sol. Elektriske pærer må ikke komme for tæt til planten - lysstofrør er ikke så farlige.