Logo

Vippeblomst - Alonsoa

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Vippeblomst - Alonsoa

Alonsoa omfatter ca. 20 arter, alle vildtvoksende i tropisk Amerika; de fleste er halvbuske, og nogle er en­ eller flerårige urter. De arter, der dyrkes, er halvbuske, men benyttes oftest som enårige sommerplanter; alle er meget smukke med iøjnefaldende smukke blomster og kønt løv. Stæng­len er firkantet og ender i en lang, opret, åben klase med svagt uregel­mæssige, femtallige blomster; kronen er hjulformet med en kort spore.

 

Vækstkrav: Planterne fordrer en varm, beskyttet plads i haven i let jord og er solelskende.

 

Pleje: Frø sås i marts-april i halvvarm bænk eller i hus, prikles og udplantes i maj-juni. De ca. 15 cm store planter knibes for at opnå en mere busket vækst.

 

Anvendelse: I bed eller som pottekul­tur til blomstring i stue eller på varm altan. Potteplanterne kan eventuelt overvintre i en kølig stue eller i koldhus.

 

Arter:

Alonsoa acutifolia fra Peru bli­ver 60-80 cm høj med en busket vækst. Bladene er bredt lancetformede, og de store blomster er cinnoberrøde. Der findes en hvidblomstret varietet.

 

Alonsoa linearis fra Peru bliver 30-45 cm høj med en mangegrenet, tæt, busket vækst. Bladene er linjeforme­de, spidse, og blomsterne orange- til tomatrøde; planten er meget rigtblorn­strende.

 

Alonsoa warchewiczii fra Peru sælges ofte under navnet Alonsoa grandijlora. Denne ca. 50 cm høje art er den almindeligst dyrkede og formeres let ved frø; den har en busket vækst med rødligbrune stængler og skarlagen- el­ler cinnoberrøde, store blomster i juli-­oktober.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 1.878 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her