Logo

Akeleje - Aquilegia hybrida

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Akeleje - Aquilegia hybrida 

Akeleje er en let og elegant staude med friskgrønne, tredelte blade og 50-80 cm høje, stive stilke med store, lette blomsterstande. Kronbladene er trukket ud i lange, spidse, hornagtige honninggemmer. Næsten hele farve­skalaen er repræsenteret, mest i sarte, pastelagtige nuancer. Flere arter og sorter er tofarvede med lysere midte og mørkere yderblade. Blomstringen sker i forsommeren fra maj til hen i juli. Det er på en årstid, hvor der ellers kun er få blomster i staudebedet. Und­går man at fjerne de visne blomster­stande, kan man hele efteråret og vinteren glæde sig over de smukke frøkapsler. I tørret tilstand kan frø­kapslerne anvendes i vinterens buket­ter af eterneller.

 

Akeleje (Aquilegia hybrida) 'Crimson Star' har hvide og mørkerøde kronblade. Den stammer fra Nordamerika.

 

Vækstkrav: Akeleje trives bedst på en muldrig bladjord, skovjord eller let havejord. For at gøre jorden lettere kan man tilsætte enhedsjord eller tørvestrøelse. Den trives bedst i let skyg­ge, hvor jorden ikke tørrer ud. Til gengæld blomstrer den kun lidt, hvis der er for megen skygge.

 

Den vildtvoksende akeleje bærer det latinske navn Aquilegia vulgaris.

 

Pleje: Akeleje plantes i september. Men nemmest er det at formere den ved frøudsæd, straks efter at frøene er modnet på planten. Frøene kan sås på et særligt bed og udplantes på bliveste­det, når småplanterne er store nok. Af

de kraftige typer anvendes 16 planter pr. m², af de svagere sorter 25 pr. m². I øvrigt kræver akeleje ingen særlig ple­je. Den skal ikke bindes op, og som »halvvild« staude er der ingen grund til at fjerne de afblomstrede skud. Tværtimod vil de visne frøstande være deko­rative hele resten af året. Alle de kendte arter er helt hårdføre her i landet. På indelukkede voksesteder. kan de angribes af meldug, som helt kan dække bladene. Den kan bekæm­pes ved pudring med svovl. Minerlar­ver kan danne bugtede gange inde i bladkødet. Kan bekæmpes ved sprøjt­ning med malathion.

 

Anvendelse: I staudebed eller bedre i lys »skovbund« sammen med forårs­løg, storkenæb, skumblomst, guldnæl­de, bregner og prydgræs.

 

Akeleje 'Crimson Star'.

 

Sorter: Der findes kortsporede for­mer med næsten flad blomsterkrone: 'Crimson Star', der er rød og hvid, 'Helenae' , der er blå og hvid. De langsporede typer kan købes i rene farver eller blandet. Gode typer er 'Lowham Strain' og 'McKana Giant'.

--

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (47 stemmer)
Siden er blevet set 11.477 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
283303-05-2014 10:11:57 Birgitte Lygum
Dejligt at læse om den smukke plante. Jeg har den også i haven, men den spreder sig hvor jeg ikke vil have den. Hvordan begrænser jeg dens område ? Hilsen Birgitte

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her