Den blå anemone hører til samme familie som den hvide anemone, men botanisk er den anbragt i en særlig slægt, Hepatica. Det gamle danske navn for den blå anemone er blåsimmer, det tilsvarende svenske er blåsippa. Den blå anemone har friskgrønne, trelappede blade med brunlig underside. Blomsterne er klart blå med tydelige, hvide støvbærere. Den blomstrer tidligt om foråret fra marts til maj og findes især på næringsrig, kalkholdig jord. I Danmark træffes den derfor almindeligt på de kalkholdige jorder på Sydsjælland og Møn. Der ser man den især på sydvendte skråninger i lys løvskov. I naturen spredes frøene ved hjælp af myrerne, som sætter pris på et lille hvidt olielegeme, der sidder fast på hver af småfrugterne. Myrerne slæber rundt med frugterne, æder olielegemet og efterlader frugten et eller andet sted langt fra moderplanten.
De nye skud på den blå anemone (Hepatica nobilis) er helt dækket af fine, sølvhvide hår, som først kan beundres på nært hold.
Pleje: Den blå anemone anvendes i havens »skovbund« eller i en blomstereng, hvor græsset sjældent eller aldrig klippes. På tilpas kalkholdig jord spredes planterne hurtigt, blot man lader dem være i fred. De kan let formeres ved deling af større planter, bedst sidst på sommeren.
Den blå anemone, (Hepatrica nobilis), har elegante, trelappede blade, som først udvikles efter afblomstringen i maj.
Arter: Den almindelige blå anemone hedder på latin Hepatica nobilis. Den har helrandede, svagt trelappede blade, der først udvikles efter afblomstringen i maj måned. Blomsterne er kraftigt himmelblå i udspring, men blegner efterhånden. De store støvknapper er meget tydelige og rent hvide, en meget elegant blomst! Der findes hvide og røde varieteter, bl.a. en fyldt form af den røde. Den kaldes Hepatica nobilis 'Rubra plena'.
Den ungarske anemone, (Hepatica transsylvanica) har blegere blomster og mere indskårne, hårede blade end den almindelige blå anemone.
Den ungarske anemone hedder Hepatica transsylvanica. Den er knap så elegant som den nordiske form. Dens blade har længere stilke og er frynsede i kanten. De violetblå blomster har flere kronblade; de springer en smule tidligere ud end den almindelige blå anemone. Den ungarske anemone kan anvendes samme steder som den nordiske art, men stiller knap så store fordringer til jordbunden og pasningen.
--