Navnet firblad eller quadrifolia hentyder til de fire iøjnefaldende, kransstillede blade, der udvikles på den overjordiske stængel. Planten har en krybende, underjordisk stængel, der hvert år udvikler en 15- høj, overjordisk stængel med blade og en endestillet blomst. Blomsten er oftest firtallig, med dobbelt, grønligt bloster med tydelig forskel på indre og ydre kreds. Støvbladene har lange, spidse knapbåndsforlængelser, og de fire grifler er sammenvoksede forneden. Frugten er et blåsort bær. På dansk kaldes planten ofte »etbær«.
Vækstkrav: Vokser på let fugtig, næringsrig muldjord i skove.
Pleje: Firblad formeres ved jordstænglen, hvis endeknop fortsætter den underjordiske vækst, medens knopper, der udvikles fra hjørner af jordstænglens lavblade, danner de overjordiske skud. Blomsterne, der lugter ubehageligt, bestøves af ådselfluer og udvikler et bær, hvis frø er spiredygtige.
Anvendelse: Velegnet i større haver og parker i muldrig jord under træer. Planten er giftig, men blev tidligere anvendt som lægeurt, idet bladene blev brugt ved sårbehandling og bærrene mod pest.
Firblad (Paris quadrifolia) har grønne, tråd formede kronblade, 8 lange gullige støvdragere og en stor, mørkt rødbrun frugtknude.