Logo

Firblad - Paris quadrifolia

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Firblad - Paris quadrifolia

Navnet firblad eller quadrifolia henty­der til de fire iøjnefaldende, kransstil­lede blade, der udvikles på den over­jordiske stængel. Planten har en kry­bende, underjordisk stængel, der hvert år udvikler en 15- høj, overjor­disk stængel med blade og en endestil­let blomst. Blomsten er oftest firtallig, med dobbelt, grønligt bloster med ty­delig forskel på indre og ydre kreds. Støvbladene har lange, spidse knap­båndsforlængelser, og de fire grifler er sammenvoksede forneden. Frugten er et blåsort bær. På dansk kaldes planten ofte »etbær«.

 

Vækstkrav: Vokser på let fugtig, næ­ringsrig muldjord i skove.

 

Pleje: Firblad formeres ved jordstæng­len, hvis endeknop fortsætter den un­derjordiske vækst, medens knopper, der udvikles fra hjørner af jordstæng­lens lavblade, danner de overjordiske skud. Blomsterne, der lugter ubehage­ligt, bestøves af ådselfluer og udvikler et bær, hvis frø er spiredygtige.

 

Anvendelse: Velegnet i større haver og parker i muldrig jord under træer. Planten er giftig, men blev tidligere anvendt som lægeurt, idet bladene blev brugt ved sårbehandling og bærrene mod pest.

 

Firblad (Paris quadrifolia) har grønne, tråd formede kronblade, 8 lange gullige støvdragere og en stor, mørkt rødbrun frugtknude.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 2.488 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her