Det latinske navn Stellaria betyder stjerneformet og hentyder til blomsten, hvis kronblade er dybt 2-kløvede og ofte fladt udbredt i stjerneform. Fladstjerne er en- eller flerårige, vildtvoksende urter. Bladene er korsvis modsatte, helrandede og ofte uden stilk. Blomsterne har frie bægerblade og 5 kronblade, oftest 10 støvdragere og 3 grifler. Frugten er en kapsel.
Fladstjerne (Stellaria) er en god bundplante, som villigt breder sig ved udløbere.
Arter: Fuglegræs (Stellaria media) er en enårig fladstjerne med nedliggende til opstigende, stærkt forgrenet vækst. Planten er friskgrøn, selvom vinteren, og har både blomster og frugter det meste af året. Blomsterne er små og hvide. Den er en af vore almindeligste ukrudtsplanter, der især på kvælstofrig jord udvikles til store, mangegrenede puder. Planten er især besværlig, fordi den er i stand til at udvikle flere generationer i løbet af et år. Græsbladet fladstjerne (Stellaria graminea) er en staude med nedliggende eller opstigende grene og hvide blomster i juni-august. Planten vokser især på tør, græsklædt jord ved gærder og mellem krat.
Stor fladstjerne (Stellaria holostea) er en staude med opstigende, 15- høje skud. Bladene er lancetformede og langt tilspidsede. Blomsterne er
store, rent hvide og springer ud i maj-juni. Denne art bliver undertiden dyrket i haver, men er i øvrigt vildtvoksende i Danmark og i det meste af det øvrige Europa. Stor fladstjerne vokser bedst i halvskygge under træer og stiller ikke store krav til jordbunden. Planten breder sig ved udløbere, der kan skæres fra og udplantes på et nyt sted, f.eks. langs levende hegn og under træer. Velegnet i en skyggefuld blomstereng.
Græsbladet fladstjerne (Stellaria graminea) har liljeformede, græslignende blade og ret små blomster.