Flueblomst voksede tidligere i stor mængde i Allindelille Fredskov på Sjælland, men er trods fredningen næsten forsvundet. I Skandinavien er den
kun almindelig på Öland og Gotland; men vil man nyde synet af denne spændende jordorkide, kan man prøve selv at dyrke den eller en af dens nære slægtninge fra Sydeuropa. Det er en vanskelig opgave, så det må forbeholdes tålmodige liebhavere. Flueblomst har runde, grundstillede blade og en 10- høj stængel, langs hvilken blomsterne sidder med små mellemrum. Den enkelte blomst har en særpræget fonn, som med lidt god vilje kan minde om et insekt. Flueblomst bestøves af han-gravehvepse (Argogorytes mystaceusog Argogorytes fargei). De tiltrækkes af blomstens duft, der minder om lugten hos hun-gravehvepsene, men duften kan næppe opfattes af mennesker.
På grund af duften og blomstens hvepseagtige behåring udfører hanhvepsen parringsbevægelser på blomsten, hvorved »støvkøllerne« med pollen bliver fæstnet på hvepsens hoved og bragt videre til næste blomst.
Sydeuropæiske slægtninge til den nordiske flueblomst er Ophrys apifera (til venstre) og Ophrys holosericea (til højre).
Vækstkrav: I naturen vokser flueblomst især på kalkrige kær, åbne enge og i lyse lunde eller krat.
Flueblomst (Ophrys) og dens slægtninge har blomster, som kan minde om visse insekter. Bestøvningen foretages af bier, humlebier og gravehvepse.
Pleje: Flueblomst kan formeres ved forsigtig deling af ældre planter, således at der med hver ny plante følger en knold og en stængelspire. Jorden skal være vel tilberedt, porøs og tilpas fugtig, men uden stående fugtighed i vintertiden. Det vil være en fordel at udlægge et dræn af skærver eller ral i 's tykkelse, dækket med ca. jord. Jorden kan bestå af opgravede græstørv, som lægges med rodsiden opad. Orkideknoldene lægges i 's dybde om foråret, før væksten begynder. Efter afblomstringen begynder planternes hviletid, som også er det bedste tidspunkt til deling af ældre planter. Flueblomst og andre jordorkideer har vanskeligt ved at klare sig i konkurrencen med naboplanter i haven. Derfor kan det være en fordel at dyrke dem som »potteplanter«, hvis jord består af græstørvjord med et dræn i bunden. Potten graves ned til potteranden på anbringelsesstedet; man har derved betydelig større kontrol med sine orkideplanter.
Flueblomst og andre Ophrys dyrkes bedst som potteplanter, nedgravet i haven.
Andre arter: Foruden den skandinaviske flueblomst kan man forsøge dyrkning af nogle sydeuropæiske Ophrysarter, der dog ikke er særlig hårdføre. For det første bør de stå på en lun og beskyttet plads, eventuelt i egen potte, og for det andet bør der foretages vinterdækning med granris og grannåle. De kan overvintres i koldhus. Ophrys apifera hører hjemme i Mellemeuropa. Et eller flere år kan denne art »glemme« at skyde overjordiske skud, men kommer da pludselig et forår med et væld af blomster, der kan minde om en hel bisværm. Denne art har ofte selvbestøvning.
Ophrys holosericea bestøves af humlebihanner, der bliver tiltrukket af blomsterduften, som minder stærkt om kønsduften hos humlebihunnerne. Ophrys sphegodes har blomster, der kan minde svagt om en korsedderkop.