Logo

Fruesko - Cypripedium

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fruesko - Cypripedium

Fruesko er en terrestrisk (jordvoksen­de ) orkide til forskel fra mange andre orkidearter, der er epifytter eller lia­ner. Det botaniske navn Cypripedium er afledt af det græske ord kypris, et tilnavn for gudinden Afrodite efter dennes helligdom på øen Cypern, og podion, der betyder sko; navnet henty­der til, at blomsternes læbe af form minder om en sko. Fruesko er hjem­mehørende i de kølige områder af Europa, Asien og Amerika. Plantens overjordiske dele dør bort om vinte­ren, mens den underjordiske rodstok, rhizomet, har en hvileperiode til om foråret.

 

Med lidt fantasi ligner fruesko, set fra siden, en klodset tøffel.

 

Kultur: De nedennævnte arter af frue­sko-slægten kan dyrkes i have eller koldhus. Dyrkes de i haven, skal rod­stokken dækkes med 3-5 cm jord for at undgå, at den fryser væk om vinteren. Hvor man ikke råder over den rigtige jordblanding i havebedet, kan planter­ne forblive i urtepotterne, som nedgra­ves i bedet. Fruesko må ikke på noget tidspunkt tørre helt ud, da den ikke har mulighed for at opbevare forråds­vand i specielt udformede knolde. Man bør især være på vagt mod udtørring i hvileperioden.

 

Fruesko, her Cypripedium calceolus, kan overleve i haven, hvis rodstokken er dækket med ca. 5 cm jord.

 

Fruesko (Cypripedium calceolus) er totalfredet i Danmark, hvor den vokser vildt enkelte steder.

 

Formering: Fruesko kan formeres ved deling af rodstokken med en skarp kniv kort efter blomstringen,

 

Arter: Cypripedium arietinum har hvidgrønne og brune blomster, Den foretrækker halvskygge, og jorden skal bestå af en spagnumblanding. Trives på friland uden vinterdækning.

Cypripedium calceolus har brungule blomster. Den kræver halvskygge og en jord bestående af en spagnumblan­ding med megen kalk. Trives på friland uden vinterdækning. Denne fruesko findes vildtvoksende på kalkbund i en bøgeskov ved Buderupholm i Jylland, Den er fredet siden 1888. Voksestedet er indhegnet for at undgå, at samvittig­hedsløse plantesamlere kan komme til at udrydde den totalt. I 1973 er den fundet på en ny lokalitet i Himmer­land.

Cypripedium cordigerum har grønlige til cremefarvede blomster. Den fore­trækker halvskygge og en jord beståen­de af spagnumblanding uden kalk. Kræver vinterdækning.

Cypripedium japonicum har hvidgrøn­ne og rødbrune blomster. Den kræver halvskygge og jord bestående af en spagnumblanding med megen kalk. Kræver vinterdækning.

Cypripedium macranthon har purpur­violette blomster. Den foretrækker halvskygge og jord bestående af spagnumblanding med ler og kalk. Trives på friland uden vinterdækning.

Cypripedium reginae har hvidrosa blomster. Den kræver en lys vokse­plads og en kraftig jordblanding. Be­høver ikke vinterdækning på friland.

I drivhus og som potteplante dyrkes en række arter og hybrider af den nærbe­slægtede venussko (Paphiopedilum; se denne artikel).

 

Skadedyr: I haven kan snegle være generende for fruesko, fordi de æder de henfaldende overjordiske plantede­le om efteråret, og de kan også beska­dige rodstokken. Sneglene bekæmpes med særlige sneglemidler, der indehol­der metaldehyd. Sneglemidlet udlæg­ges hen mod aften, når sneglene kom­mer frem.

 

Enkelte frilandsorkideer tåler ikke streng frost. De skal vinterdækkes med vissent løv og granris. Men de fleste tåler ret strenge frostgrader, derimod ikke for megen væde ved rødder og knolde. Til dem skal man før plantning sørge for et godt dræn af potteskår eller ral ca. 20 cm under jordoverfladen.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (18 stemmer)
Siden er blevet set 6.524 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
104704-03-2013 14:42:36 Angela Thorlin
Jeg vil gerne tilmeldes
104804-03-2013 14:40:50 Angela Thorlin
Kan Fruesko overvintre på en altan, med megen jord omkring planteroden. Jeg har lige opmplantet mine 6 orkideer ny jord. Jeg købte en ny i går, men uheldigvis knækkede toppen af den gren, jeg har tapet den fast. Håber den blomstre.
hilsen Angela Thorlin

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her