Funkia - Hosta

På latin hedder planten Hosta efter den østrigske botaniker Nicolaus Host (1761-1834), mens vi på dansk anven­der et andet botanisk navn, Funkia, efter den tyske lærer og forfatter Lud­wig Funk (1755-1807). Funkia-arterne er stauder, som alle stammer fra Ja­pan.

Bladene kommer fra en kort og kraftig rodstok. Bladstilken er hos alle arter tydeligt og dybt rendet, mens stilkens længde varierer fra art til art. Bladene er buenervede, og nerverne er tydeligt nedsænkede i forhold til bladenes overside. Bladformen varierer fra art til art, nogle er smalt elliptiske, andre bredt hjerteformede. Bladene er blan­ke, ofte skinnende på oversiden og som regel noget grålige og matte på undersiden. Bladfarven veksler også alt efter arten fra næsten blåliggrøn til lysgrøn, ofte med hvide eller gullige tegninger.

Blomsterne udvikles på et skaft; de er stilkede, tragtformede og hængende. På blomsterskaftet er der ved hver blomsterstilk et lille blegt støtteblad. Blomsterfarven er forskellig efter art og sort og varierer fra mørkviolet til lyseblå. Blomstringen begynder i juli og varer for visse arters vedkommende kun få uger, mens den hos andre fortsætter til ud på efteråret.

Funkia bliver 30-60 cm høje, alt efter art og lysforhold, og trives bedst i god, velgødet lerjord; funkia er ikke særlig kræsne, bare de får vand nok. Gødsk­ningen bør være moderat, da der ellers udvikles for mange og for kraftige blade. Funkia gror godt i fuld sol og var tidligere en meget benyttet kant­plante. Den sås ofte på stenhøje, men trives fortrinligt i dyb skygge under træer og buske. Bruges den som bund­dække et sådant sted, skal man dog ikke vente ret megen blomstring. Det er ikke nødvendigt at vinterdække fun­kia, som er helt hårdføre her i landet.

Funkia er plantet sammen med bregner i fugtig skovjord. Her den hvidrandede Hosta crispula.

Funkia trives godt, hvor der er fugtigt. Sorten i forgrunden er Hosta undulata ’ Univittata’.

Funkia (Hosta sieboldiana) i blomst

Formering: Funkia formeres bedst ved deling, som bør foretages lige efter afblomstringen eller tidligt på foråret. Lykkes det at høste modent frø, kan det sås straks og spirer i løbet af 10-14 dage. Selv senthøstet frø bør sås med det samme, idet spireevnen hurtigt går tabt. Frøet sås bedst i skåle, som stilles i koldhus eller bænk. De grønbladede arter eller sorter, som får de største blade, bør plantes med ca. 4 planter pr. m², mens der bør anvendes 6 plan­ter pr. m² af de brogetbladede. Vil man bruge funkia som kantplante, gælder de anførte tal pr. m² også pr. løbende m kant.

Arter:

Hosta crispula har ægrunde bla­de med hvid, bred og bølget rand. Blomsterne er lyspurpurblå, og blom­stringen falder i juli. Højden er 35-40 cm.

Hosta decorata bliver 35-40 cm høj med ovale, hvidrandede blade, som ikke er bølgede i randen. Blomsterne kommer godt fri af bladene og er livligt purpurfarvede. Blomstringen varer fra juli til ind i september.

Hosta elata, høj funkia, bliver indtil 60 cm høj; det er den kraftigste af de almindelige arter. Bladene er store, bredt hjerteformede til bredt ægrunde. Bladnerverne træder på undersiden frem som tydelige, grågrønne ribber. De blegt purpurfarvede blomster hol­des godt op over bladene. Blomstrin­gen varer ca. 1 måned og begynder sidst i juni.

Hosta fortunei bliver 40-50 cm høj. Bladene er hjerteformede, kraftige og brede. De violette, tragtformede blom­ster kommer i store klaser i juli. Blom­stringen er ret kortvarig.

Hosta lancifolia kan blive 50 cm høj. Det er en kraftig plante med langstil­kede, mørkegrønne blade, som er bredt lancet-ellipseformede. Bladene er ofte purpurprikkede ved basis. Blomsterne er lyspurpur og er fremme fra juli til ind i oktober. Det er den længstblomstrende af funkia-arterne.

Hosta plantaginea kan blive op til 60 cm høj med friskgrønne, skinnende æg-hjerteformede blade, som på un­dersiden også er skinnende, mens de fleste arter har en mat bladunderside. Blomsterstanden er kort, så de fleste af de hvide, velduftende blomster kom­mer mellem bladene; kun få blomster når højere op end bladene. Blomstrin­gen kommer i juli-august.

Hosta sieboldiana hører til de lave arter; den bliver 35-40 cm høj. Blade-

ne er bredt ægformede til hjerteforme­de. Blomsterstilken er kort, og kun få af de lyspurpur eller næsten renhvide blomster kan ses over bladene i blom­stringstiden, som er juni-juli. Der fin­des brogetbladede sorter af denne art.

Hosta tardiflora bliver 40-50 cm høj med stive, aflange og tilspidsede blade. Bjadfarven er mørkegrøn med pur­purpletter ved grunden. Blomsterne er lyst purpur, og blomstringen falder så sent som fra september til ind i no­vember.

Hosta undulata bliver ca. 40 cm høj. Bladene er kortstilkede, bredt lancet­formede med bølget rand. Bladfarven er hvid eller gullig med grønne striber. De blegt lilla blomster er fremme fra juli til september. En god sort er den brogede 'Univittata'.

Hosta ventricosa når en højde af 45-50 cm. Bladene er ægrunde med hjerte­formet basis og stærkt glinsende under­side. De nærmest klokkeformede, Iys­violette blomster sidder på kraftige stilke, som holder blomsterne højt over bladene. Blomstringen falder i juli-august. Sorten ' Albomarginata' har gule eller hvide tegninger på bla­dene.