En kraftig rugosatype, der bliver omkring to meter høj og lige så bred. Løvet er sundt, skinnende mørkegrønt og om efteråret med en kraftig gul høstfarve. Blomsterne er store, 12 cm i diameter, fyldte og ret flade med en purpuragtig karminrød farve. Knopperne er lange, spidse og velformede. Blomstringen er rig og langvarig. Duften pragtfuld. En af de fornemste buskroser, der kan anbefales til alle haver, hvor der er plads nok.
Sorten er opstået hos Cochet-Cochet i Frankrig i 1901.
De mørkerøde, store, fyldte blomster, der bliver lysere med alderen, dufter kraftigt. De udvikles i juli med efterfølgende remontering. Bladene er rynkede, og væksten er kraftig.
--