Slægtsnavnet Atropa er afledt af det græske navn Atropos, det uafvendelige, navnet på en af skæbnegudinderne. Artsnavnet bella-donna betyder skøn dame og hentyder til, at bærrene har været brugt som skønhedsmiddel. Planten er vildtvoksende i Mellemeuropa og er forvildet her i Norden. Den hører til de meget giftige og indeholder store mængder bedøvende stoffer. Forgiftning viser sig ved tørst, brænden, hovedpine, krampetrækninger og raserianfald. Ved svære forgiftninger indtræffer døden i løbet af 3-15 timer. I middelalderen blev bærrenes saft anvendt i små doser, hvorved øjets pupiller blev forstørret og gav såkaldt store øjne.
Galnebær (Atropa bella-donna) har først grønne, senere skinnende sorte bær, som er meget giftige.
Planten er en indtil 1 m høj staude med kraftig rod stok og flere stængler, der ligesom de unge blade er klæbrigthårede. Stænglerne er kantede og blåliggrønne, bladene hele og helrandede, æg-elliptiske. Blomsterne sidder enligt eller få sammen mellem to parvis stillede blade. Bægeret er til sidst udstående, stjerneformet og blivende omkring det sorte, blanke bær. Blomsterkronen er brunviolet. Blomsten er femtallig og frugtknuden torummet.
Planten er forvildet hist og her ved parker og ved skove. Den bør ikke dyrkes, hvor der færdes børn.