Tegning af Violacea af P.J. Redouté. Den typiske gallica-rose danner en lille, tæt busk med ret mange, spinkle skud og opret vækst. Grenene er oftest grønlige, løvbladene gulliggrønne til mørkegrønne og noget ru, men ikke hængende som hos centifolia-roser, Gallica-roser, som vokser på et solrigt sted, vil tit have løv smukt ned mod jorden.
De fleste sorter har mange torne, men det er i overvejende grad små, undertiden næsten usynlige, børsteagtige tome eller stive kirtelhår. Det er sunde og meget hårdføre roser, som selv i en streng vinter kun fryser ubetydeligt tilbage. Adskillige gallica-roser bærer præg af blandet oprindelse, navnlig af Rosa centjfolia, hvilket giver sig udslag bl.a. i en let overhængende vækst og nikkende blomsterhoveder.
Den typiske gallica-rose bærer imidlertid sine blomster frit over løvet på stive stilke, undertiden enkeltvis, men oftest 3-5 sammen. I fyldthed varierer de fra sorter med enkle eller letfyldte blomster til sorter med tætfyldte blomster.
Rosa gallica kaldtes oprindeligt Rosa rubra, den røde rose. Og de mange sorter har da også hovedsageligt stærktfarvede blomster i lyserødt, karminrødt, purpurrødt, violetrødt, sortagtigt rødt, ja, endog dybt blåviolet. Helt specielt for gallica-roseme er de stribede sorter. Callica-roseme er meget rigtblomstrende - men 'kun' på sommerens højdepunkt, i omkring 3 uger. Duften er god og stærk. Hos nogle sorter efterfølges blomstringen af kønne, rødlige og ret runde hyben.
Callica-roser har det bedst i fuld sol. I øvrigt trives de både i svær og i meget let jord og med et minimum af pasning. De er velegnede til at plante solitært, i grupper eller som en lav hæk. Denne rosenhæk kan stå naturligt uklippet, men det er også muligt at klippe en hæk af gallica-roser på begge sider med en hæksaks. En klippet rosenhæk af fx den stribede 'Rosa Mundi' er noget helt særligt.
Denne gruppe er den ældste af de gamle haveroser.
Den vilde Rosa gallica vokser i et område, som strækker sig fra Iran til Frankrig. I det tolvte århundrede før Kristus dyrkede man gallica-roser i Persien og senere i mange forskellige kulturer. Rosa gallica benævntes indtil 1753 Rosa rubra eller 'Den Røde Rose', den blev omdøbt af Linné. Rosa gallica har været forbundet med Frankrig - Rosa alba, 'Den Hvide Rose' med England. Rosa gallica var en uhyre talrig gruppe, man mener, at der på dens højeste var mere end 1.800 forskellige sorter.
--