Guldkop, der stammer fra Japan, er en af vore mest charmerende »have-skovbundsplanter«, som i maj-juni bærer et væld af 5 cm store blomster med en pragtfuld, smørblomstgul farve. Desværre er blomstringen ikke særlig langvarig, men så meget mere strålende, så længe den varer. Blomsterne sidder sammen parvis og minder med deres 4 kronblade meget om valmuer; de hører da også til valmuefamilien. Det botaniske navn Hylomecon kommer af de græske ord hyle = skov og mekon = valmue. Løvet er ikke særlig dekorativt. Bladene er hånddelte med groft savtakket rand, men toppen visner helt væk hen på eftersommeren ligesom toppen på de hvide skovanemoner. Som bundplante har guldkop således ingen bunddækkende funktion i vinterhalvåret.
Vækstkrav: Guldkop er en typisk skovbundsplante, der kræver muldrig bladjord af passende fugtighed. Den trives bedst i halvskygge eller fuld skygge, men svides, hvis den står i fuld sol. Planten er som de fleste nordjapanske planter fuldstændig hårdfør hos os og kræver ingen vinterdækning.
Pleje: Guldkop formeres ved frøudsæd eller deling i det tidlige forår. Ved deling af ældre planter kan man ret hurtigt frembringe en smuk skovbund.
Guldkop (Hylolmecon japonicum) er en charmerende plante til havens skovbund.
Indkøbte planter er i reglen så små, at der skal sættes mindst 25 planter pr. m². Det er en nem plante i haven; den kræver ingen pasning og kommer trofast frem hvert forår med stadig større blomsterrigdom.
Anvendelse: God bundplante i havens »skovbund« under rododendron, andre prydbuske og under mindre træer. Den er lige anvendelig i byhaven og i landhaven. Da den efter løvets bortvisnen efterlader bare pletter i »skovbunden«, bør den kombineres med andre bundplanter, hvis løv sørger for »skovbunden«s fortsatte grønne udseende. Gode naboplanter er bl.a. bispehue, guldjordbær, guldnælde, lærkespore, krybende vedbend, vinterglans og vintergrøn. Desværre er guldkop ikke særlig kendt og anvendt; men den fortjener at blive kendt af mange flere haveelskere.