I Danmark findes flere vildtvoksende arter af høgeskæg, mens andre, mellemeuropæiske arter af og til dyrkes i haver som stenplanter. De har i reglen en bladroset, der kan minde om mælkebøttens, mens stænglerne i modsætning til mælkebøttens er bladbærende. Om blomsterstanden sidder svøbbladene i to kredse, hvoraf de yderste er kortest. Frugterne har hårformede fnok.
Alpehøgeskæg (Crepis terglouensis) trives i stenbedet i fuld sol.
Vækstkrav: Høgeskæg vokser bedst på tør og let, gerne kalkholdig jord og i fuld sol. Især arterne fra de europæiske Alper kræver veldrænet jord og en smule vinterdækning.
Pleje: Høgeskæg formeres ved frø, som kan sås allerede om efteråret efter frømodning. Hvor forholdene tiltaler planten, breder den sig villigt ved selvsåning. Høgeskæg må i øvrigt betragtes som en vildstaude, der ikke kræver nogen pasning.
Anvendelse: De danske arter kan anvendes i blomsterengen, inaturhaven eller på stenbedet; de indførte arter er bedst på tørmure og i stenbed. Blomsterne af rød høgeskæg kan bruges til afskæring.
Arter:
Alpehøgeskæg (Crepis terglouensis) er en ægte alpeplante, der i sit hjemland vokser på kalkklipper. Planten) har stærkt hårede stængler og lysende gule blomster fra juni til august. Som haveplante hører den hjemme i stenbedet eller i en tørmur. På en fugtig vokseplads og i for fed jord trives den slet ikke. Det er en typisk »liebhaverplante« for plantesamlere og haveejere, som især er interesserede i alpeplanter.
Blærehøgeskæg (Crepis vesicaria) er en opret staude med stærkt forgrenet top. Den blomstrer fra maj til august med gule kurvblomster. Frøulden er rent hvid.
Dværghøgeskæg (Crepis pygmaea) er en højalpin plante med rent gule kurvblomster. Den blomstrer i juli-august og trives bedst i et stenbed på kalkholdig jord.
Grøn høgeskæg (Crepis capillaris) er en ret almindelig ukrudtsplante overalt i Danmark. Den er enårig med grenede, indtil 90 cm høje stængler. Rosetbladene er fjersnitdelte med tilbagerullet rand; stængelbladene er pilformede. De klart gule kurve sidder i gaffelgrenede stande; svøbbladene har sorte kirtelhår.
Grå høgeskæg (Crepis incana) har tandede bladrosetter og kun 20 cm høje stængler med sartrosa, tætfyldte kurve. Den blomstrer kun i fuld sol på veldrænet jord i stenbed eller tørmur og overvintres bedst med let vinterdækning.
Guldhøgeskæg (Crepis aurea) hører hjemme på alpesætrene; i et stenbed bør den plantes sammen med blå ensian. Dens stængler er 20 cm høje med orangefarvede kurvblomster fra juni til august.
Rød høgeskæg (Crepis rubra) er en enårig plante, som hører hjemme i Sydeuropa. Fra de tætte bladrosetter hæver 10-40 cm høje stilke sig med rosenrøde kurvblomster; sorten 'Rosea' er svagt rosa. Den kan anvendes i stenbedet eller forrest i staudebedet. Hvis man ønsker den i blomst i maj, kan man så frøene allerede om efteråret direkte på voksestedet; til senere blomstring kan man så frøene fra maj og fremefter. Frøene spirer hurtigt. Hvis voksestedet tiltaler den, breder den sig flittigt ved selvsåning. God snitblomst.
Toårig høgeskæg (Crepis biennis) er ret almindelig som vildplante i Danmark. Det er en stiv, opret urt med grove, furede, indtil 120 cm høje stængler, der ofte grener sig og er rød lilla anløbne forneden. De guldgule kurve er ca. 3 cm brede. Blomstring i juni-juli. Frugterne har snehvide hårfnok. Den vokser bedst på marker og vejkanter med kalkrig jord; i naturhaven kan den anvendes i en flerårig blomstereng. Planten er toårig og breder sig stærkt ved selvsåning.