En art i denne slægt hedder på japansk 'Fagi kadsuri akebi'. Den svenske botaniker Carl von Linné, der har givet mange planteslægter deres latinske navne, valgte at kalde denne planteart Akebia efter det japanske navn. Familien hedder Lardizabalaceae, og foruden Akebia hører kun ganske få slægter hertil. Alle er træagtige planter med spredte blade. Frugterne har et geleagtigt lag, der omslutter frøene. En anden slægt fra denne familie vokser ret almindeligt i danske haver. Dens navn er Decaisnea, blåbælg eller mere populært kaldt »Død Mands Fingre«.
De brunlige blomster hos Akebia er fremme ved midsommertid.
Akebia-slægten omfatter kun 2 arter, der begge er vildtvoksende i Kina og Japan. Plantens tynde ranker kan sno sig 10 m til vejrs. De velduftende blomster sidder i åbne klaser med ret store, langstilkede hunblomster nederst og små hanblomster mod spidsen.
Akebia quinata er den mest almindelige af de 2 arter. Bladene er femfingrede, og de stilkede småblade er udrandede i spidsen. De brunrøde blomster er fremme i juni-juli. Frugterne er purpurviolette bæragtige bælgkapsler. De udvikles dog sjældent her i landet. Akebia trifoliata ligner foregående, men har trefingrede blade.
Formering: Formeres ved urteagtige eller svagt træagtige stiklinger.
Vækstkrav: Planten er hårdfør her i landet. De unge planter bør dog dækkes om vinteren, medens de ældre ikke kræver nogen beskyttelse. Kan vokse op ad en mur såvel på syd- som på nordsiden, men blomsterne udvikles bedst på en solrig plads. Sørg for rigeligt vand i tørre perioder.
--