Vil man sætte rigtig kolorit på staudebedet, er høstfloks den helt velegnede blomst. De enkelte blomster er store, har klare farver, og blomsterstanden på hver stængel er så stor og tæt, at de grønne blade er helt skjult. Da hver enkelt plante udvikler en mængde stængler, får man store flader med samme farve i sin rabat. Der er et meget stort sortiment at vælge iblandt med meget forskellige farver, højder og blomstringstid. Farverne går fra hvidt over lyserødt, mørkerødt og lilla til violet og næsten rent blåt; kun den gule farve findes ikke. Højden veksler mellem 60 og 120 cm, og blomstringen begynder i juni og slutter i august-september. Planten har et tæt sammenvævet rodnet, hvorfra der udgår lange, ugrenede rødder til alle sider; på den måde dannes nye, friske planter i periferien, mens de gamle plantede le i midten dør. Derfor må floks omplantes med 3-4 års mellemrum; de halvdøde partier i midten kasseres, og de friske småplanter i yderkredsen deles og plantes på ny.
Høstfloks giver en smuk farvevirkning i staudebedet, her sammen med hvide kæmpemargeritter.
Sorter af høstfloks findes i næsten alle farver på nær gul og rent blå.
En oversigt over de bedste flokssorter findes på side 38. Her et udsnit af et farvestrålende staudebed med udelukkende høstfloks.
Vækstkrav: Floks sætter pris på let, humusrig jord, som man finder den i gamle haver; men den trives dårligt på let og tør sandjord eller meget stiv lerjord. Den kan ikke lide blæst og træk, så man bør sørge for godt læ. Man får de smukkeste og fleste blomster i fuld sol, men dog en rimelig blomstring i let skygge.
Pleje: Floks formeres ved deling af ældre planter eller ved stikning af unge skud. Man bør undgå formering af planter med stængelsyge ener mosaiksyge. Nyplantning og omplantning foretages bedst i april, til nød i oktober. Inden plantningen bør jorden være godt bearbejdet og tilført staldgødning, kompost eller enhedsjord. I et tørt forår skal man vande rigeligt både før og efter plantningen; ellers bliver blomstringen for kortvarig. De fleste sorter har så stive stængler, at de ikke behøver opbinding. Nydelte planter kan sættes sammen tre og tre, så de kan støtte hinanden. Floks har i reglen en blomstringstid på 2 uger, men for at forlænge denne kan man før knopdannelsen fjerne de øverste 10 cm af topskuddene på halvdelen af stænglerne, jævnt fordelt over hele floksgrup-
pen. Herved fjerner man de første blomsteranlæg. De beskårne skud danner i spidsen nye sideskud med blomsteranlæg, hvis knopper først springer ud, når den ikke-beskårne del af planterne er afblomstret, hvorved blomstringstiden næsten kan fordobles. Efter afblomstringen må alle de visne blomsterstande afskæres, medens de grønne skud ikke skal skæres tilbage; de grønne blade skal resten af sommeren samle kraft til næste års vækst og blomstring. De fleste sorter er helt hårdføre og behøver ikke vinterdækning. Nedskæringen af den visne top foretages i marts.
Anvendelse: Høstfloks er velegnet som rabatplanter i større og mindre staudebede. Som snitblomster er de smukke i store krukker eller vaser, men de enkelte blomster drysser dog stærkt.
Sorter: Sortimentet af høstfloks er så overvældende, at det kan være vanskeligt at vælge blandt de mange typer. Skemaet giver en oversigt over de bedste sorter efter farve, højde og blomstringstid.
Sygdomme og skadedyr: Høstfloks hjemsøges ofte af rundorme (stængelål eller nematoder), som forårsager dannelse af forkortede og tykke skud med næsten trådformede blade. Angrebne skud fjernes og brændes. Virusangreb forårsager krusesyge med krusede og blærede blade. Planterne bør graves op og brændes. Se i øvrigt artiklerne Rundorme og Virus.